Kopierede/fra hoften

Som indvandrerkritisk samfundsdebattør og kunster har undertegnede måtte lægge ryg til mange hadske beskyldninger og ærekrænkelser fra politikere og repræsentanter fra medierne.

Denne nazibeskyldning er dog i den bizarre ende og kommer fra cheftoppen på den forhenværende Radio24syv.

Licensradioens programchef Mads Brügger sætter lighedstegn mellem ‘jødehadet’ i Danmark og min person – og Brügger krydrer sin injurie med betegnelsen ‘nazi-nysgerrig’.

Mads Brügger fremkommer med anklagerne, fordi radiochefen tidligere er indgået i en dialog med en anden Facebookbruger.

I Facebook-debatten smider Mads Brügger ordet ‘fuldblodsnazist’ mod sin debatmakker. Mads Brügger er igen havnet i et skænderi under lavmålet på de sociale medier.

Mads Brügger vælger at gemme et billede af den ophedede Facebook-debat, og han bringer den i dag frem som et bevis for, at jødehadet stortrives hos undertegnede. Desuden smider Mads Brügger det forkætrede nazi-kort mod undertegnede, fordi Mads Brügger har debatteret voldsomt med en tredjepart.

Disse injurier er langt under lavmålet, og alvoren understreges af, at de fremkommer fra en mediechef, der har opbygget en kommunikationsplatform med tusinder af opmærksomme følgere. En kommunikationskanal, der er bygget på adskillige millioner af licenspenge.

De underlødige nazi-beskyldninger fra Mads Brügger kommer kort tid efter, at undertegnede har afsløret, at der har flydt en lind strøm af licensmidler fra radiochefen Mads Brügger til hans nære vennekreds i de otte år, Radio24syv eksisterede.

ANNONSE

Det er i øvrigt løgn, når Mads Brügger påstår, at jeg har blokeret ham. Mads Brügger har blokeret mig på Facebook, hvilket jeg tidligere har dokumenteret.

Mads Brügger har som programchef blandt andet favoriseret sin ven – den tidligere DR-chef Peter Engel – med adskillige lukrative millionkontrakter. Peter Engels firma Wingman Media ender med at blive den primære leverandør af radioprogrammer til Radio24syv. Samtidig optræder Mads Brügger i en kontroversiel dobbeltrolle, hvor vennen Peter Engels firma producerer Mads Brüggers dokumentarfilm.

Bunden er tydeligvis ikke nået for Radio24syvs nu tidligere ledelse, der i sidste desparate krampetrækninger forsøger at kaste med mudder, ‘fake news’ og nazi-beskyldninger mod radioens få kritikere.

En ting står fast. Fordi Mads Brügger debatterer nazisme og jødehad på sociale medier med andre personer – så berettiger det IKKE til at beskylde undertegnede for at være ‘nazi-nysgerrig’.

Jeg har ikke ansvaret for Mads Brüggers ophidsede debatform. Hverken på egen eller Mads Brüggers platforme.

Mads Brügger prøver at tilsværte andre med sin retorik, men ender blot med at stå blandt ligesindede mediefolk i rendestenens ensomhed.

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag