Nyt

Khansaa Battalion

Mens medierne aldrig synes at få nok af humanitær vinkling på IS-kvinderne og deres skæbne, er de mærkelig lidte optaget af deres rolle i kalifatet. Kvindernes egne ord om at de var hjemmeværende får stort set lov til at stå uimodsagt.

Nu har The Telegraph snakket med vidner som kan fortælle at en af mest omtalte IS-kvinder, Shamima Begum, aktivt indgik i den kvindelige politistyrke som terroriserede civilbefolkningen.

Shamima Begum, the Bethnal Green schoolgirl, served in the Islamic State’s “morality police” and also tried to recruit other young women to join the jihadist group, well-placed sources have told The Telegraph.

She was allowed to carry a Kalashnikov rifle and earned a reputation as a strict “enforcer” of Isil’s laws, such as dress codes for women, sources claimed.

Shamima Begum was cruel enforcer in Isil’s morality police, say Syrian witnesses

Begum drog til en træningslejr for IS-kvinder som ville deltage aktivt, efter at hun havde giftet sig med den hollandske kriger Yago Riedijk.

According to the activists she then enrolled in al-Tala’ia camp just south of the Euphrates River in Raqqa province, where she stayed for three months receiving “military and religious training.”

After that, she, Amira Abase and Kadiza Sultana, are said to have graduated to the Khansaa Battalion, a notorious all-female “police squad” which had other British members in its ranks, including Muslim convert Sally Jones.

 

Miss Begum is then alleged to have worked for several months in al-Hisba, Isil’s religious enforcement unit. Most of the women in the Hisba took up roles on a voluntary basis and the position gave them an elevated status within the “caliphate”.

“There were lots of young European women in the Hisba,” Aghiad al-Kheder, an activist from Deir Ezzor who founded Sound and Picture, told The Telegraph. “Some of them were very harsh and the local population became very scared.”

 

Dette er de kvinder medierne ukritisk gør til ofre.

Mangel på kritik og slavisk eftersnak gør at journalisterne krydser grænsen og bliver mikrofonholdere for krigere, som højst sandsynligt har begået alvorlige forbrydelser.

Selv forbrydelserne gøres til human touch.

IS-journalistikken er blevet morbid. I stedet for et kritisk opgør med IS-terroren, som har forårsaget megen død og frygt i Europa – se hvordan vore byer ser ud –, gør medierne os til deltagere i deres skæbne: Vi skal have sympati med dem og ønske at de skal komme «hjem».

NGO´erne går forrest.

Red Barnet kræver at de europæiske lande straks kommer IS-kvinderne og deres børn til undsætning.

Kampagnen for IS-familierne begynder at bære frugt. Den norske regering overvejer om de skal lade NGO´erne hente kvinder og børn ud.

ANNONSE