Kopierede/fra hoften

Usædvanlig artikel i Berlingske om de fire millioner syrere i Tyrkiet der udgør en større og større del af populationen i Tyrkiet.

»Om ti år er Tyrkiets demografi i syrernes hænder,« siger Murat Erdogan, der er leder af centret for migration og integrationsstudier på Haceteppe-universitet i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Han forudser dramatiske forandringer – og han forudser stadig flere spændinger i det tyrkiske samfund.

»Der er en officiel plan om ikke at lukke flere ind, en aftale om ikke sende flere til Europa – og et håb om, at flere skal vende hjem. Men for hver 50 syrere, der måtte rejse, bliver der født mindst 50 nye,« siger Murat Erdogan.

»Der er akut behov for en plan, men regeringen kan stadig ikke tale om integration, fordi det vil være en accept af realiteten, som ingen tør sige højt politisk: At syrerne, om vi vil det eller ej, kommer til at blive her,« siger han.

Berlingskes jornalist Carolina Kamil skriver:

Mens 75 procent af de adspurgte syrerne i en stor undersøgelse svarer som Sehan Alshami, at syrere og tyrkere har »meget beslægtet kultur«, mener over 80 procent af de adspurgte tyrkere, at syrerne »ikke« eller »slet ikke« minder om tyrkerne.

Over halvdelen af de adspurgte svarer »enig« til påstanden, at syrerne er »dovne, beskidte, dårlige mennesker og farlige«. Flertallet af de adspurgte mener, at syrerne burde deporteres eller forblive i lejre – selv om realiteten er, at 95 procent bor på helt almindelig vis i byerne. Blandt de sekulære tyrkere er der angst for, at syrerne vil gør landet mere religiøst. Blandt de religiøse er der frygt for invasion af den arabiske kultur. Kun 11 procent af de adspurgte tyrkere mener, at »det er muligt at leve i fred med syrerne«.

Berlingske – »I Europa har pigerne sex med alle, og staten kan tage dine børn. Tyrkiet er meget bedre«

ANNONSE