Hovederne på bloggen

Bassam Tibi har det kølige overblik. Han er syrer, og bedstefaren var general i den osmanniske hær. Derfor blev han mødt med agtelse i Tyrkiet, selv om tyrkere generelt ser ned på syrere. Tibi holdt foredraget i juni 2017. Han siger, at EU mangler policy i forhold til Tyrkiet. De har en politik, men mangler policy, en vigtig forskel. EU mangler evne til at forstå, hvad islamisme er, siger Tibi.

Hvis man tror på Erdogans fremstilling af kuppet, som orkestreret af Gülen, bliver man snydt. Som den tyske efterretningstjeneste sagde: Gülen havde intet med kuppet at gøre. Det, der er sket i Tyrkiet har været en kamp mellem kemalisme og islamisme og kemalismen har tabt. Det sekulære Tyrkiet er “gone”, siger Tibi. Det byggede på tre piller: en sekulær skole, retsvæsenet og hæren. Alle tre er ødelagt. Det religiøse direktorat Dianet islamiserer undervisningen, ikke bare i Tyrkiet, men øver også indflydelse i et utal af moskeer i Vesteuropa. Der bor otte millioner tyrkere i Vesteuropa. Mellem 3,5 og 4 millioner alene i Tyskland. 77 procent af tyrkerne i Belgien stemte for Erdogan som præsident, 67 procent i Tyskland.

Tibi brugte ordet “Ermächtigungsgesetz” om Erdogans nyebeføjelser. Det er navnet på Hitlers undtagelseslov, da han i 30-erne nedlagde tysk parlamentarisme. Tibi: Jeg bruger ordet helt bevidst.

Tibi virker som en meget berejst og belæst person.

ANNONSE