Nyt

 

Den lille landsby Sorsele ligger midt i landet, et godt stykke oppe i Nordsverige. Omtrent på højde med Mosjøen. Der bor bare 1200 sjæle i Sorsele i byen, og de mangler arbejdskraft. Desperat. De, som vil være bus- og taxichauffør vil til og med få en gratis uddannelse af kommunen til sommer. Løsningen på manglende arbejdskraft og kommunens budgetunderskud på 9 millioner kroner, troede man ville være, ikke uventet, i form af indvandrere. Mindreårige sådanne. For hvert «flygtningebarn» fik Sorsele 1900 kroner per dag. Det blev big business at modtage mindreårige asylsøgere i Sorsele.

Snart havde Sorsele betalt sin milliongæld og brugte overskuddet på skole og børneomsorg. Men så blev det pludseligt til brat stop for den lønsomme asylsøgerbusiness. Sverige stoppede med at tage så mange asylsøgere ind og med tidens fordelingskvoter ville Sorsele få mindre end et styk mindreårig asylsøger per år. Der foregår derfor en slags bizar menneskehandel, hvor kommunen forsøger af få aftaler med andre kommuner om at overtage deres «børn». To drenge er allerede blevet overført til Sorsele.

Alle de mindreårige asylsøgere i Sorsele skulle aktiviseres og integreres og den lokale idrætsforening, Sorsele IF, fik for nogle år tilbage hele 600.000 kroner til integrationsprojektet. Idræt skulle være nøglen til nye venskaber mellem afghanere, somaliere og svenskere. For alle kan vel lide at spille fodbold? Man så for sig en sammensvejset flok.

ANNONSE

Men resultatet af integrationsprojektet er, at man nu har to idrætsklubber i Sorsele: Et for indvandrerne (Sorsele IF) og et for svenskerne (Sorsele UF)

Hvordan kunne dette ske? Alle var jo i den grad indstillet på at det skulle blive så fantastisk. Vi ser på udviklingen over tid:

I år 2000 spilede 51 drenge i klubben. Alle var født i Sverige.
2006 havde klubben 46 svenske drenge og 9 indvandrere
2010: 33 svenskere, 15 indvandrere
2014: 22 svenskere, 30 indvandrere
2015: 23 svenskere, 36 indvandrere
2016: 11 svenskere, 44 indvandrere
2017: 0 svenskere, 35 indvandrere

I 2017 oprettede de svenske forældre en ny klub: Sorsele UF. En af initiativtagerne, Mattias Garbrielsson, er afdæmpet og høflig, men på vagt når han får spørgsmål fra Aftonbladets journalist om det, der er sket:

– En masse unge og børn stoppede med at dyrke idræt, siger han.
Hvorfor?
– Spørg en tolvårig hvorfor. Du får intet direkte svar. Vi startede en ny forening. Vi vil gøre det som børnene vil.

Udvalgsformand i kommunalbestyrelsen Kjell Öjeryd har ansvaret for de mindreårige asylsøgere og idrætten i kommunen. Alle kender alle i Sorsele. Men Kjell Öjeryd siger, at han ikke ved noget om det og at han forsøger ikke at blande sig i tingene.

Sorsele IF’s leder, Marie Strinnholm er også leder af modtagelsescentret for de mindreårige asylsøgere. Aftonbladets journalist aftalte et møde, men så ringer Marie Strinnholm tilbage for at aflyse. Hun vil ikke give noget interview. Bestyrelsen i klubben har bestemt, at man ikke skal tale med medierne.

Ingen vil sige noget om det, der er sket. Aftonbladets journalist lurer på hvad der foregår:

Og indvandrerne strømmede ind i Sorsele IF. Og svenskerne strømmede ud.
Dette er ikke et fænomen kun i Sorsele. Lignende tendenser findes i andre dele af Västerbotten.
Så hvad er det, der sker?
Racisme?
Det ville være fjollet og forenklet at komme rendende med det ord, selv om en teenager i sidste uge skrev på Facebookgruppen «Hvad sker der i Sorsele?»:
”Det er ikke kun fordi de er indvandrere, som ikke kan svensk, at vi ikke vil træne med dem; de slås ved hver eneste træning og hører ikke efter.”

De slås ved hver eneste træning og hører ikke efter. Det er vel egentlig så enkelt. De svenske drenge kunne ikke lide sådan en opførsel, så de stoppede. Og der sker lignende ting andre steder i Västerbotten.

I Sorsele, hvor man burde have haft alle forudsætninger for en god integration, har man i stedet fået en tredeling med svenskere, somaliere og afghanere hver for sig.

Sorsele er Sverige i miniature. Segregering er naturlig når man ikke trives med andres kultur.

Men det må man altså stadig ikke sige højt.

Aftonbladet

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Skriv et svar