Nyt

Den tyske justitsminister, Heiko Maas

 

Tysklands justitsminister, Heiko Maas, tager til orde for, at EU bør stoppe i overførslerne til Ungarn, hvis landet fortsat afviser at deltage i unionens omfordelingsprogram for asylsøgere, det melder NTB-DPA:

– Vi må øge presset på de lande som tror, de kan se stort på loven. Når en lov brydes, bør det få konsekvenser, siger justitsminister Heiko Maas.

EU-domstolen slog i denne uge fast, at EU er i sin fulde ret til at pålægge Slovakiet og Ungarn at tage imod asylsøgere fra Grækenland og Italien.

Begrundelsen fra Maas er lidt besynderlig al den stund love og regler både i EU og Tyskland fra tid til anden brydes af langt større aktører fuldstændig uden konsekvenser. Det gælder ikke mindst den tyske regerings egen illegitime optræden under exodus i 2015, som langt hen ad vejen skabte det problem Bruxelles og Berlin nu ønsker delvist at vælte over på de østeuropæiske lande. Merkel brød både tysk lov og EU-traktater med fuldt overlæg, da hun åbnede grænsen i efteråret 2015, udtalte CDU-veteranen Erika Steinbach i januar.

Hvorvidt EU-domstolen handler inden for rammerne af sin kompetence når den udfordrer Ungarns indvandringspolitik, er også diskutabelt. Ungarns statsminister Viktor Orbán viser imidlertid ingen tegn på at ville opgive landets restriktive indvandringspolitik, og varsler ifølge NTB flere søgsmål.

 

Adresseavisen (NTB) – Kölner Stadt-Anzeiger (DPA)

ANNONSE

Ét svar til “Tyskland presser Ungarn: Vil fjerne EU-tilskuddene til landet”

  1. MagnusH siger:

    Om Ungern, Polen och Tjeckien inte får bidrag är risken stor att dom går ur EU.