Før Køln

Overalt i Europa føler humanistisk indstillede borgere sig opskræmt over de voldtægter og kønslige krænkelser, der systematisk er forekommet i større byer som Køln, Hamburg og Stockholm. Krænkelser er tidligere foregået på Nordsjællands strande, diskoteker og i fritidsklubber. Men da jeg begyndte at undersøge forholdet etnicitet og kønsopfattelse for Sex & Samfund 2001 med den hensigt at forbedre seksualundervisningen for 2.generation, blev jeg pludselig taget af opgaven. Det var nemlig racistisk at præsentere den anderledes kønsopfattelse og menneskesyn hos herboende unge mænd med muslimsk baggrund, lød det. Som om kultur ikke også siddder på indersiden af hovedet, hvad enhver langfarer kan berette. Derefter begyndte så begyndte massevoldtægter i Danmark med muslimske krænkere at komme til offentlighedens kendskab, og forestillingen om at “inderst inde ønsker vi alle de samme” krakelerede.

Ydrestyring

“Mænd i de arabiske lande er vant til at blive standset inden de formår at begå en ugerning. Men der var ingen der standsede dem i Tyskland, og så fortsætter de! “sådan forklarede cand.mag. redaktør  på Weekendavisen Pernille Bramming og mangeårige kender af Mellemøsten, om de nye voldtægter og seksuelle overgreb i Køln nytårsaften (DR2 deadline  07.01.16). Det er blevet åbenbart for enhver, at mænd med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund, eller skal vi sige med islamiske værdier, i højere grad krænker kvinder seksuelt ihvertfald udfra et vestligt menneskesyn. I muslimernes hjemlande er krænkelserne dog værre, og dertil kan vi lægge udbredt incest. Som den svenske forsker Pernilla Ouis har påvist skærmer æresideologien ikke drenge og piger for sexuelle krænkelser, snarere tværtimod (Kirsten Damgaard: Seksuelt misbrug i muslimske familier. 2011)

Drenge til mænd

Bruce Dunne er historiker og har beskæftiget sig med forestillinger om seksualitet og dens udformninger i Mellemøsten. Seksuelle relationer i Mellemøstens samfund har historisk set været udtrykt i hierarkier. Nogen dominerer og andre må underkaste sig. De voksne mænd står øverst i magthiarkiet med kvinder, drenge og slaver under sig. Moderne vestlige begreber som seksuel identitet og det sociale i kønnets rolle (gender roles) har ikke fat på samme måde i muslimske og arabiske kulturer. Mange steder er det fx helt normalt at voksne mænd både har en seksuel relation til en kvinde og til varierende drenge. Drengene bliver skiftet ud, når de bliver ældre, for filosofien er, at brugen af dem ikke må række ind og forstyrre deres manddomsudvikling (Bruce Dunne: Power and Sexuality in the Middle East. Middle East Report. Spring 1998)

Standardiseret vold

Islam anerkender begge køns seksuelle drifter og deres behov for tilfredsstillelse. Tilfredsstillelsen har imidlertid kun lov at foregå i ægteskabet, alt andet er ulovligt. Ulovligt og syndigt på samme tid, men såre almindeligt og ofte i anden form end i Vesten. I den traditionelle tænkning legitimerer man den sociale adskillelse af kønnene ved at forstå ”mand” og ”kvinde” som modsætninger. Mænd er rationelle og i stand til selvkontrol.Denne selvkontrol kan dog med social overbærenhed  glippe nogle flere gange i et livsforløb end vestlig psykologisk forståelse af begrebet selvkontrol tillader.Og også med voldsommere kulturel standardiseret ødelæggelse som resultat fx æresmord på kvinder og voldtægt på mænd.

Kvinder derimod er følelsesmennesker og mangler selvkontrol, især overfor deres stærkere seksuelle drifter. Utilfredsstillet og ikke-kontrolleret kvindelig seksualitet er en farlig kraft, der kan volde problematiske tilstande i samfundet (fitna). Derfor foreskriver den sociale orden, at mandkønnet må tage styringen over kvindens krop. Patriarkatet har således sørget for at tildelingen af lovlig sex ligger under deres domæne. Kvinder opfattes som føjelige af natur. (jfr. Kirsten Damgaard: Om islamisk dannelsesfilosofi, Skolepsykologi nr.6 1990; Ahmed Idrissi: Det sakrale og det seksuelle i islam. Nordisk sexologi nr.1-2. 1988).

Voldtægt skal ses

Sex, forstået som indtrængen, foregår ved at en dominant mand penetrerer en underordnet person, aldrig en ligestillet. Om den modtagende part har det ene eller det andet køn er egentlig underordnet. Hvis der er ligestilling i et seksuelt forhold ødelægges den seksualiserede nydelse ved domination. Det er måske i dominationen vi finder en forklaring på det stigende antal episoder med voldtægter af mænd i Skandinavien. Her har krænker(ne) angiveligt heteroseksuelle erfaringer og præferencer – og indvandrerbaggrund –  og bruger voldtægten til at fratage offeret  maskulinitet. Der skal være vidner til voldtægten eller bevis på den (fx filmet med mobiltelefon og rundsendt, som vi  har oplevet i Norge i 2016) ellers er overgrebet ligegyldigt. Bruce Dunne peger på at seksuel domination af andre mænd, kan befordre et billede af hyper-maskulinitet. Et selvbillede som hyper-maskulin trues også af ligestilling i et seksuelt forhold. Endelig angiver Dunne at den uforgængelige forestilling om at kvinder ikke kan styre deres egen seksualitet, åbner muligheden for megen seksual aggression mod dem fra mændenes side, en aggression som vel at mærke er socialt sanktioneret.

Den islamiske forståelse af natur

Den danske kriminolog Flemming Balvig har for mange år siden fået øje på herredømme-tankegangen i forbindelse med den stigende voldtægt af danske kvinder, idet han fortalte journalist Nynne Bjerre Christensen, at når indvandrere voldtager er det “ofte unge mænd, for hvem det gælder om at markere sin manddom og sit herredømme” (Berlingske Tidende 30. juni 2001 af Nynne Bjerre Christensen). De historisk ideologisk islamiske kønsroller har kun ændret sig lidt i forhold til mange andre strukturer i Mellemøstlige og muslimske samfund. Kun i større byer er reproduktionen af ovenstående normer og standarder, herunder opfattelsen af mand og kvindes ”natur”, udfordret. Både islamistiske og nationalistbevægelser har nemlig i høj grad hævdet vigtigheden af de islamiske moralbegreber og på den måde konserveret den islamiske opfattelse af kønnenes natur og deraf følgende ansvar og rettigheder. Det oplever vi også i dansk sammenhæng og er formentlig medvirkende til at ”omkring 70 % af danskerne opfatter indvandreres anderledes forhold til deres religion som et problem” (Geert Laier Christensen: Tørklæder, tillid og tørre tal. CEPOS 2010. s89)

Sverige dokumenterer etnisk kønsvold

I 2006 publicerer Dr. jur Ann-Christine Hjelm sin afhandling: Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet? Hjelm gennemgik alle sager om personfarlig kriminalitet ved en af landsretterne. Der var 103 gerningsmænd, der idømtes mere end to års straf og de 39% var udlændinge. 17 % af sager, er motiveret i medbragt kultur, som fx æresideologi og kvindesyn.

Det er vigtigt at bide mærke i, at i de samlede grove straffelovsovertrædelser var  kun 17 % af de dømte svenskere, 29 %  fra Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika. Der var 91 sager med et fysisk tilredt kriminaloffer og heraf kunne de 15 entydigt afgøres at være etnokulturelt bestemte. Det vil sige, at de ikke skyldtes druk, misbrugsproblemer psykisk sygdom eller andet. Det er værd at huske, at der er her tale om reelle tal og procenter, der ikke er sat i forhold til de etniske gruppers størrelser i Sverige.

3.verdens konfliktløsning

Menneskesyn og moral er en del af personlighedsudviklingen. Det er derfor forventeligt når man importerer et stort antal personer fra den 3.verden, at så importerer man også den 3. verdens konfliktløsningsmodeller. Det er et alvorligt samfundsproblem, at hvad der er forkasteligt og højst kriminelt i vore skandinaviske samfund er almindeligt forekommende og til dels accepteret  hos visse indvandrere. I vestlig psykologi forstår man seksuel agression som noget, der kun forekommer hos svage personligheder. I Mellemøsten udøves seksuel agression imidlertid meget hyppigt. Er kulturen da syg der, og individerne normale – altså psykisk sunde – fordi mændene bare følger normen og udviser herredømme? Hvad stiller vi så op med forældre, der bedriver en traditionel muslimsk opdragelse, der som citatet fra Pernille Bramming understreger, giver ydrestyrede ikke-ansvarlige individer?