Nyt



Efter Brussel-terroren, som fandt sted på trods af de enorme efterretnings-, politi- og sikkerhedsforanstaltninger i Belgien, gør man sine tanker.

Såsom hvordan europæerne har erklæret Donald Trump idiot.

Ser man på den slags uoprettelig skade i løbet af kort tid har påført sine velfungerende, nedarvede land, på trods af de ekstremt mange og meget klare advarselssignaler, kunne man spekulerer på, hvem er de virkelige idioter.

Reaktionerne mod Trump, da han i januar fremstillede Brussel som et “hell hole” og yngleplads for terrorister, var som sædvanlig at kaldte ham en hadefuld racist, ekstremist og idiot. Kampagnen #hellhole, der gjorde grin med kandidatens udsagn, gik sin sejrsgang på Twitter.

Ikke så sjovt længere, er det?

Der er endog nu tale om at spille sommerens spil i EM i fodbold i Frankrig for tomme tribuner på grund af fare for terrorisme. Det ville være utænkeligt, selv i et land som Brasilien, der arrangerede et vellykket VM for to år siden. Hvilket perspektiverer hvor meget de “oplyste” Europæerne har rodet deres samfund til.

ANNONSE

Vil nutidens Utopister nogensinde lære? Jeg er ikke så sikker på om det.

Tyndslidte argumenter

Allerede har jeg læst flere artikler der fortæller, at det er den retorik folk som Trump benytter, der skaber terror ved polarisering. (Sådanne (bort)forklaringsmekanismer vil de uden tvivl fortsat anvende, indtil de har forvandlet Europas byer til ruiner.)

Vi venter stadig spændt på de mexicanske terrorgrupper. Eliten diskuterede aldrig den mulighed, efter Trump talte om deportationer af illegale indvandrere, eller opførelse af muren sin. De blev dog virkelig bekymret for, at “moderate” muslimer ville blive vred og begynde at dræbe folk, så snart han foreslog en midlertidig stopper for muslimsk indvandring.

Jeg spekulerer på, hvordan denne anderledes tilnærmelse til grupper kommer fra, hvis man tror, at voldelig tilbøjelighed ingen relation har til islam? Som sædvanlig, er evnen dobbelttænkning stærkt til stede.

Ungarn, Polen og Slovakiet venter også spændt på nogle islamistiske terror plots på deres marker. Mærkeligt nok, er der ikke meget at finde i de lande, hvor “polariserende retorik”, som angiveligt skaber terror, har fundet vej ind i regeringskontorerne.

Globalisterne, i mangel på argumenter, har ingen skrupler over at kalde alle der er uenige med dem for nynazister. Er det ikke polariserende? Hvorfor vil de i disse tilfælde aldrig bebrejde sig selv for radikalisering af højrefløjen? Logisk konsistens synes igen at være helt fraværende.

Jeg har tidligere været inde på det, det jeg kalder desertørenes tankerække, hvor sådanne mennesker konstant falder igennem. Den er baseret på disse mentale egenskaber:

1) Terroristerne liker ikke X
2) Dermed skyldes deres terrorhandlinger X
3) Ergo må vi standse terrorismen ved at motarbejde X

Hvad man virkelig gør med sådan en tankegang, er ikke kun at give efter for terrorister, men at danne en fælles front mod deres modstandere. Dette er næppe så meget demotiverende for jihadister. Tværtimod, man bemærker den europæiske svaghed, og griner ad os.

Frustrationen over eliten

Én ting er i hvert fald sikkert, at frustrationen i Europa i aftagende grad rettes mod jihadisterne, og i stigende grad rettes mod dem, der nazificerer kritikere af islam, multikulturalisme og indvandring.

Men så tegn på dette efter Paris-terroren i november, men nu er tendensen endnu mere fremtrædende.

Kommentarer under videoer eller artikler af vestlige ledere, som fordømmer eller reagerer med sorg mod terroren, tyder på, at det er disse og deres sympatisører som frustrationen nu sigter sig ind mod.

Europæerne brugte at flokkes om deres ledere i krisetider. Nu reagerer flere og flere ved heller at flokke sig mod dem. Folk indser, at der er dem, der har skabt situationen, der benægter realiteterne, og der sammenhængende reagerer ved at forværre den, gennem en “mere af det samme”-tilnærmelse.

Jihadisterne retter man således en mindre andel af frustration imod end før, selv om de med den hurtige muslimske befolkningsvekst nu langt mere synlige og selvsikker (tidligere i denne uge var det for eksempel en voldelig støttedemonstration i Brussel for den arresterte Paris-terrorist Salah Abdeslam).

Hvordan kan det være?

Skorpionen og skildpadden

File:Tortoise and Scorpion.jpg

Foruten det som allerede er nevnt om vårt lederskap, som fører oss mot kanten av stupet med briller og stokk, tror jeg at den persiske fabelen om skilpadden og skorpionen kan være oppklarende.

Udover de allerede nævnte om vores ledelse, der fører os i afgrunden med briller og stok, mener jeg, at den persiske fabel om skildpadden og skorpionen kan tydeliggøre:

En skilpadde svømte fornøyd langs elven da en skorpion plutselig vinket den til seg fra land.

Skorpionen, som var en veldig dårlig svømmer, spurte skilpadden om den ikke kunne bære han over elven.

“Er du gal?” svarte skilpadden. “Du vil stikke meg med brodden din mens jeg svømmer deg over, og jeg vil drukne.”

“Min kjære skilpadde,” lo skorpionen, “dersom jeg skulle stikke deg, ville du riktignok drukne, men jeg ville gå ned sammen med deg og drukne også. Hvor er logikken i det?”

Skilpadden tenkte igjennom dette, og så logikken i skorpionens poeng. “Du har rett!” utbrøt skilpadden. “Hopp på meg!”

Skorpionen klatret på toppen av skilpadden, og da de var kommet halvveis over elven gav skorpionen et kraftig stikk til skilpadden.

Idet de begge sank druknende mot bunnen, sa skilpadden resignert:

“Du sa det ikke var noen logikk i å stikke meg, likevel gjorde du det. Nå kommer vi begge til å dø! Hvorfor? Hva var det du tenkte på?”

Skorpionen så ulykkelig på ham og svarte: “Det har ingenting å gjøre med logikk. Jeg gjorde det fordi det ligger i min natur.”

At dirigere sin vrede mod jihadister for den øgede terrorfare i Europa, er som at være vred på en tiger for følgerne af, at nogen har sluppet den ud af sit bur. Dette er, hvad deres gren af Homo politicus gør, og vi var ikke truet af dem, mens de var i et andet kontinent.

Barberer og slanger

En ofte citeret tale af Cicero til det romerske senat, afholdt 58 f.Kr., illustrerer yderligere pointen, at vore egne er en langt større trussel end barbarerne udenfor porten (glem ikke, at al indvandring kunne blive stoppet i morgen, hvis de ønskede det):

“A nation can survive its fools, and even the ambitious. But it cannot survive treason from within. An enemy at the gates is less formidable, for he is known and carries his banner openly. But the traitor moves amongst those within the gate freely, his sly whispers rustling through all the alleys, heard in the very halls of government itself. For the traitor appears not a traitor; he speaks in accents familiar to his victims, and he wears their face and their arguments, he appeals to the baseness that lies deep in the hearts of all men. He rots the soul of a nation, he works secretly and unknown in the night to undermine the pillars of the city, he infects the body politic so that it can no longer resist. A murderer is less to fear.”

Den avdøde antiteist og trotskist Christopher Hitchens gjorde en lignende sag før en religionsdebat med John Lennox i 2009:

“Barbarene tar aldri en by før noen holder portene åpne for dem, og det er deres egne forkynnere, og deres egne multikulturelle autoriteter, som vil gjøre det for dere. Motstå det mens dere kan!”

Jeg linkede til videoen i sidste uge, men Donald Trumps recitation af digtet “The Snake” er også et passende tillægskommentar til situationen i Europa, for dem, der endnu ikke har hørt denne:

Cæsar er bare én mand

Min mere nuancerede afslutningskommentar er, at anklager om landsforræderi mod politikerklassen er for vulgært og ubesværet. Det er en form for krigsretorik man generelt bør søge at undgå, og er ikke det mindste behjælpelig eller passende for situationen.

Det er noget at lære fra Cicero citat ovenfor, men dens omtale af forræderi hører hjemme i en helt anden sammenhæng end vores.

Da Brutus søgte Cicero for rådgivning om, hvordan nationen kunne reddes fra Julius Cæsars diktatur, var Ciceros bitre svar følgende:

“Do not blame Caesar, blame the people of Rome who have so enthusiastically acclaimed and adored him and rejoiced in their loss of freedom and danced in his path and gave him triumphal processions and laughed delightedly at his licentiousness and thought it very superior of him to acquire vast amounts of gold illicitly. Blame the people who hail him when he speaks in the Forum of the ‘new, wonderful good society’ which shall now be Rome’s, interpreted to mean ‘more money, more ease, more security, more living fatly at the expense of the industrious.’ Julius was always an ambitious villain, but he is only one man.”

De samme principper gælder også i dag. Cicero fandt kun retsgrundlag til støtte for det efterfølgende mord på Cæsar, at han var en tyran, noget vores ledere aldeles ikke.

Den førte politik i Europa, måske med undtagelse af en del af beslutninger fra Den europæiske union, er resultatet af demokratiske processer. Et flertal af vesteuropæere har i valg efter valg efter valg afvist nationalkonservatismen, i modsætning til østeuropæerne, og vil sandsynligvis fortsætte slik.

Når svenske medier efter riksdagsvalget i 2014 kalkulerede at indtil at 87 procent ikke havde stemt på Sverigedemokraterna, som kun fik 13 procent af stemmerne, lød et højt klagekor fra indvandringskeptikere. Men hvorfor? Regnskabet var den rigtige.

Man kan ikke gruppere andre svenske partier sammen som en “syvkløver” en dag – efter en præcis logik, at de står for nøjagtig det samme i indvandringen – og derefter blive vred, når medierne opsummerer dem sammen ved lignende logik den næste.

Jeg har selv i årevis ihærdigt forsøgte at advare konservative, der stemmer på Arbejderpartiet for lavere skatter (dvs. Venstres søsterparti Høyre i Norge) – hidtil uden held.

Dette liberale højreparti fylder rummet, der vil konkurrere mod og balancere ud den ideologiske venstreside, men er i stedet blevet en del af dette. Den kløft, der er opstået mellem folket og politikerne, kan miljøet omkring dette parti derfor primært gives skylden for. Konservative vælgere er blevet advaret nok gange, men vil simpelthen ikke lytte.

Under flygtningekrisen sidste efterår svingede et enkelt billede vælgermassen i Europa, som ikke er særlig modtagelig for rationelle argumenter. Og europæerne kalder Donald Trumps valg baser for idioter?

Om man skal anvende den logik, at landsforrædere skal hænges, må man i sidste ende derfor indkalde folket til domstolene og dømme det til døden. Jeg ved ikke, om dette er nogen løsning på noget.

Konservative kan ikke gøre meget andet end at bøje sig for udfaldet af demokratiske valg, holde sig til retsstaten, og naturligvis også respektere statens magtmonopol i alle sammenhænge.

Undertegnede anerkender, at mennesker, der bor i helvede, de skaber for sig selv. Men det er beklagelig, at de også bringer med dem så mange andre der.

ANNONSE