Nyt

Lokalavisen Nordvestnyt bringer i dag et længere læserbrev af Erik Filthuth, skoleleder for behandlingsstederne Søbæk Jyderup, der hjælper børn med specialpædagogiske behov. Herunder lidt fra læserbrevet – Hjælp til selvtægt (ikke online). Læs også avisens interview desangående.

“Overfald af indvandrerdrenge i Holbæk. Det er beskæmmende og foruroligende, at politiet og retssystemet ikke konsekvent kan sætte en stopper for indvandrerdrenge/-bander eller for den sags skyld andre danske unge, som i den grad sætter dagsorden og gør gaderne utrygge for almindelige borgere. Antallet af utilpassede unge er markant, og en stor del af disse er indvandredrenge. …

De arbejder ikke og går ikke i skole. De sælger rusmidler, narko og lægger ikke skjul på det. De kører i bil uden kørekort. De kører ræs i hovedgaden. Som mønster opsøger de i forvejen lette ofre og andre udsatte unge og truer dem og smadrer deres hjem, når de ikke kan betale deres narkogæld. …

Denne gruppe af unge responderer ikke på kaffemøder og velmenende socialarbejdere. Der skal handles konsekvent. Selv har jeg ved et par lejligheder måttet gribe aktivt ind for at beskytte de unge, jeg i dagligdagen arbejder med. Jeg har derfor valgt at tage konfrontationen med det som konsekvens, at de selvsamme unge har opsøgt mine matrikler og bl. a. brændt vores nye bus af.

Ved anden lejlighed er smadret en helt nyistandsat lejlighed og smidt molotovcocktail ind i beboelse til stor fare for de unge, der boede der.
Alle naboer så, hvem det var, men på trods af dette blev de aldrig afhørt. Disse hardcore unge skaber frygt og har absolut ingen respekt for ordensmagten.

Jeg ved, at handlende i byen ikke tør anmelde, fordi de ved, at konsekvensen ved at anmelde er for stor. … Politiet gør slet intet, og det ved de unge -de griner af dem. Alle betjente, jeg taler med, erkender, at de intet kan gøre…

Selvfølgelig er selvtægt ikke i orden -men som tiden er, kan man ikke fortænke nogen i at tænke alternativt, når der skal findes løsninger.
Charles Bronson har ikke levet forgæves. Så derfor. Pas på jeres børn -derude -for en ting er sikkert -det bliver kun værre og værre.”

ANNONSE

Ét svar til “Skoleleder: “Denne gruppe af unge responderer ikke på kaffemøder og velmenende socialarbejdere.””

  1. Jakob siger:

    Yderst sjældent at en offentlig ansat tør stå frem og fortælle om virkeligheden som den er og ikke som multikulturalisterne har illusioner om den skal være. Det resulterer nok i en reprimande og/eller en fyreseddel for racisme.
    Men han har ret, det går kun en vej