Kopierede/fra hoften

Nogle gange, så savner man ord. Tidligere på sommeren blev Tobias Krähmer interviewet til flere aviser, da han var ven med afdøde og de formodede gerningsmænd til det meget omtalte drab i en skov nord for Rønne. Han afviste at racisme skulle være motivet, og pointerede, at han i øvrigt stemte på Det Radikale Vensstre. Siden kom det frem, at brødrenes motiv var en påstået voldtægt begået af afdøde. Her sukker Tobias atter i afmagt, som man læse i BT: “Det kan jo muligvis skabe en politisk debat om indvandring i Danmark, når de påstår, at en mørk mand har voldtaget en hvid kvinde.” Ja, tænk hvis det skete. Det ville jo være helt forfærdeligt.

Lidt i samme boldgade er 17-årige Marcus Aroli, der stadig er påvirket efter han tidligere på året blev overfaldet af indvandrerunge, men i det mindste er han ikke blevet racist. Sårene heler, alt er godt. Fra DR Online, der pro-aktivt bekæmper tankeforbrydelser – Voldsoffer efter tæsk af ‘indvandrerdrenge’: Statsminister skal ikke generalisere.

“… ikke alle er enige med statsministerens måde at italesætte problemet på. DR har talt med Marcus Alexander Aroli, der er blevet overfaldet af personer med ikke-vestlig baggrund og med en, som statsministeren nok ville kalde en ‘indvandrerdreng’.

For selvom Marcus Alexander Aroli har oplevet på egen krop at blive slået ned af det, som statsministeren kategoriserer som ‘indvandrerdrenge’, så synes han, at udtalelsen er forkert:

– Jeg synes, det er stødende for de her mennesker at stille dem i samme bås og generalisere. Bare fordi det i mit tilfælde var personer med anden etnisk baggrund, der overfaldt mig, så skal man ikke putte resten i samme bås, siger Marcus Alexander Aroli.

Lad os heller ikke glemme Jens Bonde, der ikke synes noget er forandret i forhold til da han selv var ung. Fortjener at bevares for eftertiden:

Men lille ven dog…..
Jeg har fået nikket en skalle, der brækkede min næse, måtte undvige slag fra en skovl, har måttet flygte op på loftet fra en idiot, der var ved at smadre døren til lejligheden hos min mor. Jeg har været på arbejde mens plastikrockere smadrede diskoteket, jeg arbejdede på.
Der var en i ungdomsklubben, som altid tog bukserne af på dansegulvet, før han gik på toilet. Han lagde sig nogle gange ned og viste, at han kunne sutte sin egen p….
Der var stoffer, der var trusler, der var sex, der var tåregas på diskotekerne, afbrænding af et diskotek initieret af en konkurrent og slagsmål og ofte spritkørsel i familierne hos flere af mine ungdomskærester.
Der er flere døde af stoffer og slag, end der kan tælles på to hænder, fra min ungdom.
Men INGEN af deltagerne havde en anden etnisk baggrund. Ingen var beslægtet af såkaldt anden kultur.
Men hos nutidens børn, inklusive medlemmer af SF, skal enhver fortælling om deres egne udfordringer gøres til en offerfortælling, der lige skal have et tvist af etnicitet, kultur eller religion.
Det fortæller mere om jer som luksusbørn end om så meget andet.
Er der problemer?
Ja, i den grad. Men de bunder i nøjagtigt de samme udfordringer, som var en del af i min ungdom. Marginalisering, lavt selvværd og sociale problemer.
Get a grip!
Det gælder også Kystbanesocialisterne.

Som 13-årig blev Jacob Mark truet med et baseballbat af dem, statsministeren kalder »indvandrerdrenge« 

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel