Helle Merete Brix har skrevet “en personlig beretning om terrorangrebet på Krudttønden”, med vægt på personlig. Brix er nysgerrig: Hvad gør terroren med os? “Alle” reagerer på terror. Det er hensigten. Det er en krigserklæring imod samfundet. De der står nærmest, får deres liv revet op. Brix får fint frem at terroren åbner dører til […]

Konflikten over islam er blevet til en konflikt indad i de nordiske lande, og mellem nordiske naboer. Den er uforsonlig og bitter. Det der gør debat umulig, er at den politiske klasse benytter sig af stråmænd. Det er blevet deres modus operandi.
Der er ved at opstå modsætninger indad i vores lande som vi vil forbinde med noget andet end demokratisk samtale. Apologien har en anden klang efter Paris og Bruxelles. Den er ikke længere preg af uvidenhedens uskyld. Kun ved løgn og bedrag kan man opretholde forestillingen om at være moralsk overlegen.
Og hvad sker der når deres anklager ikke længer har noen kraft?

Danskere har den frieste debat i Norden. Uden tvil. Men alligevel foregår Trykkefrihedsselskabets møder under mundingen af maskinpistoler, og lørdag også med skodderne for vinduerne. Da må man spørge: Er det fordi debatten er mere fri at den er mere truet? Vort frie samfund er på vigende front. Det var det TV2s dokumentarprogrammer fra moskéerne handlede om. Imamen sa det lige ud. De ved og vi ved, men vi foretrækker skuespillet om at truslerne kun berører nogle få. Det gør de ikke. De gælder alle. Det må siges igen og igen. Paradoksalt og tragisk nog er det de mest liberale som går foran og sier at det er et bevis på vores storsind og frie samfund at vi må tolerere disse trusler.

Volden, i alle dens afskygninger – både Assads og Brorskabets – er kommet til Europa. De liberale ville ikke forholde sig til det. Flemming Rose er det mest fascinerende eksempel på denne benægtelse. Han står på al-Qaidas dødsliste og vil måtte leve med truslerne resten af sit liv. Alligevel har han konstrueret et forsvar for friheden som omfatter muslimerne. Han vil gerne at det hænger sammen principielt, men det gør det jo ikke. Intellektuelle frygter at miste deres frihed, men hvis det er ensbetydende med at definere friheden som man vil, er det ikke længer frihed. Ordene bliver fuldstændig meningsløse mod det som omgiver os: Politi med maskinpistoler, ude på gaden, inde i gården, opover trapperne og inde i salen. Det undlader ikke at gøre indtryk.

Trykkefrihedsselskabet holder møde på Vartov i lys av debatten om hvor hårdt man skal gå frem overfor radikale imamer og moskeer. Paneldebat med Flemming Rose, Naser Khader, Mikkel Andersson, Martin Jensen, Jens-Martin Eriksen, Katrine Winkel Holm Det er blevet tydeligt, at Grimhøjmoskéen og andre moskéer er arnesteder for vold mod anderledes tænkende. Regeringen vil nu gøre noget for at stoppe […]