Barbarerne indtager aldrig en by før nogen åbner portene for dem. At rette vreden mod jihadister efter Brussel-angrebet er som at blive vred på en tiger for følgerne af, at nogen slap den ud af sit bur. De er, hvad de gør. Vi var ikke truet af dem, når de var i et andet kontinent. Måske er det derfor europæerne i stigende grad flokker sig mod deres ledere i stedet for omkring dem i krisetider. Folk er begyndt at indse, at der er dem, der skabte situationen.

Katrine Winkel Holm i Jyllands-Posten – Det britiske midsommeroprør kan sprede sig “Ugens opmuntrende nyheder kan vi nemlig takke britiske konservative for. Drypvis har en række fremtrædende medlemmer af Camerons regering meldt sig under fanerne hos nejsigerne til sommerens EU-afstemning. Resultatet er blevet en debat, der bevæger sig mange kilometer over den snadren, der er […]

I dag er det præcist 100 år siden De Konservative afholdt et stiftende Landsråd. Nærværende skribent havde nok meldt mig ind i partiet for 17-18 år siden, hvis ikke jeg havde debatteret politik med kulturrelativiske ungkonservative i net-debattens spæde barndom. I dag forfølger de sikkert økonomisk frihed i Liberal Alliance eller værdipolitisk ditto i Alternativet, […]

Historiker Christian Egander Skov skrev for nogle år siden en lang artikel om konservative positioner i mellemkrigstiden til Temp – Tidsskrift for historie. Den omtales af Årsskriftet Critique, og er nu online – Tilbage til normaliteten! – Den højrekonservative parlamentarismekritik. Herfra en fin lille definition af konservatisme. “Men hvad er nu konservatisme? Spørgsmålet kræver en […]