Katrine Winkel Holm har kritiseret kunstgruppen The Other Eye of The Tiger, TOETT, der har lavet en udstilling om jihad-terrorister og sidestiller dem med martyrer som ofrede egne liv for andre eller sin tro. To helt modsatte udgangspunkt. Kunstnerne leger med begreberne, slig radikale plejer, for at bryde ned forskellene.

Danskere har den frieste debat i Norden. Uden tvil. Men alligevel foregår Trykkefrihedsselskabets møder under mundingen af maskinpistoler, og lørdag også med skodderne for vinduerne. Da må man spørge: Er det fordi debatten er mere fri at den er mere truet? Vort frie samfund er på vigende front. Det var det TV2s dokumentarprogrammer fra moskéerne handlede om. Imamen sa det lige ud. De ved og vi ved, men vi foretrækker skuespillet om at truslerne kun berører nogle få. Det gør de ikke. De gælder alle. Det må siges igen og igen. Paradoksalt og tragisk nog er det de mest liberale som går foran og sier at det er et bevis på vores storsind og frie samfund at vi må tolerere disse trusler.

Volden, i alle dens afskygninger – både Assads og Brorskabets – er kommet til Europa. De liberale ville ikke forholde sig til det. Flemming Rose er det mest fascinerende eksempel på denne benægtelse. Han står på al-Qaidas dødsliste og vil måtte leve med truslerne resten af sit liv. Alligevel har han konstrueret et forsvar for friheden som omfatter muslimerne. Han vil gerne at det hænger sammen principielt, men det gør det jo ikke. Intellektuelle frygter at miste deres frihed, men hvis det er ensbetydende med at definere friheden som man vil, er det ikke længer frihed. Ordene bliver fuldstændig meningsløse mod det som omgiver os: Politi med maskinpistoler, ude på gaden, inde i gården, opover trapperne og inde i salen. Det undlader ikke at gøre indtryk.

Katrine Winkel Holm rister utopister i Jyllands-Posten – Det ser grimt ud, når illusionerne smadres. (Foto: Snaphanen) “Der er noget mærkeligt ved disse måneder, vi gennemlever. På den ene side er det tydeligt, at de seneste begivenheder, fra kvindeovergrebene i Köln til det begyndende Schengen-sammenbrud, får alle de caffe latte-farvede illusioner til at briste. Virkeligheden […]

Når historien om vores tid engang skal skrives, vil man spørge: Hvorfor var de så blinde? Hvorfor kunne de ikke se, hvad konsekvensen af de pivåbne grænser ville blive?   Jyllands-Posten – af Katrine Winkel Holm