Der er sket noget afgørende i USA – og nej, det er ikke de larmende og i mange tilfælde voldelige optog under sloganet ”No Kings”, som fandt sted over hele landet den 14. juni. Venstrefløjens gadekæmpere og afsindige demokratiske politikere prøvede at bilde vælgerne ind, at den Donald Trump, som de stemte på den 5. […]

I korrupte stater er det normalt en smal sag for en fremmed magt at finde agenter og meddelere, som enten vil modarbejde regimet af overbevisning eller for penge. Og nu kan det iranske oppositionsmedie, Iran wire, meddele, at det i allerhøjeste grad er tilfældet i Den Islamiske Republik. ”Vores regering” siger diplomaten, ”er blevet korrumperet ind til benet. Det har Israel forstået og draget fordel af gennem mange år.” ”Tidligere gættede vi, men nu ved vi, at Israel har agenter blandt landets øverste embedsmænd. Mine venner i Revolutionsgarden og Efterretningsministeriet fortæller mig, at endog kontraspionagen er fuld af israelske agenter.”

Har vi lært noget af de seneste 50 års historie, er det, at magthaverne står på islams side og forfølger enhver, der kræver at have et fædreland. Magthaverne kontrollerer statsapparatet, domstolene, medierne og meningsdannelsen, og vil forfølge islam-modstandere, indtil islams mænd sætter dem fra bestillingen med tak for sidst, hvis de da ikke ender i en torturkælder.

Det israelske luftvåben meddeler, at det har bemægtiget sig total kontrol over det vestlige Iran, herunder hovedstaden Teheran. De mange hundrede israelske fly kan med andre ord operere uhindret og udvælge sig de mål, som den israelske overkommando vil eliminere. Det må være surt at være ayatollah eller iransk general i disse tider vel vidende, at de sataniske jødiske kampfly – Israel har over 300 af dem – kan sende de hellige mænd til helvede når som helst. Ikke just hvad Allah stillede i udsigt.

I nat og her til morgen har Iran overdænget Israel med op til 100 missiler, der har anrettet betydelig skade. To israelere er døde, og mindst 41 er såret. De fleste af missilerne blev uskadeliggjort af det israelske missilforsvar, men det kan ikke være 100 pct. effektivt, og nogle af missilerne vil uvægerligt gennembryde Israels […]

Det går fra skidt til værre for det iranske præstestyre, som påstår at have Allah på sin side. Om det så skyldes, at Allah ikke er helt så mægtig som antaget, eller at de langskæggede ikke er helt så snu, som de gav det udseende af, får stå hen. Blandt Israels seneste bedrifter er elimineringen […]

Jeg ved ikke, om nogen har tænkt over det, men hvis det iranske præstestyre bliver fældet af en opstand, som mange demokratisksindede iranere håber på, vil verden stå i en helt ny situation. Nok så vigtigt: Den fremmeste pådriver af islamiseringen i Danmark og det øvrige Vesten vil være sat ud af spillet.

Det israelske luftvåben har for få timer siden rettet et massivt, præventivt angreb på Irans kernevåbeninstallationer og missil-affyringsramper. Angrebet kommer i kølvandet på nye rapporter, der indikerer, at mullahstyret er ganske tæt på at besidde tilstrækkeligt med kernevåben til at kunne udslette Israel, hvilket hele tiden har været det islamiske styres plan. Israels angreb er […]

Kampen i USA er præcis den samme som i Danmark og resten af Europa. Skal demokratiet have lov at udfolde sig, således at vælgerne kan forvente at få, hvad de stemmer på, eller kan en bureaukratisk maskine af kommunistiske dommere og deres bagmænd i internationale organisationer annullere vælgernes ønsker?

Hverken amerikanerne eller danskerne har på noget tidspunkt udtrykt ønske om at blive et mindretal i deres eget land. Danskerne har aldrig med glæde set frem til at blive overtaget af fremmede, der har nægtet at integrere sig i den danske nation, men blot har ventet på at blive tilstrækkeligt talrige til at skaffe os andre af vejen.

Hvornår er et land sunket ned i borgerkrig? Svar: Når staten prøver at håndhæve lov og orden, mens oprørere bruger alle midler, herunder vold, til at underminere statsmagtens autoritet. Med andre ord en situation, hvor landets fremtid ikke afgøres af politik i den gamle forstand, eller hvordan borgerne stemmer til valgene, men af det, som de gamle kommunister kaldte ”styrkeforholdet”: Hvor stærke er tilhængerne af demokrati og kapitalisme, og hvor stærke er forkæmperne for et sovjetisk system? I den sidste ende handler det udelukkende om magt i den mest håndgribelige forstand.