Hvad sker der med et samfund, hvor ingen holder deres ord? Samvittigheden er ikke bare en dyd. Den er selve limet i det ordentlige samfund. Det er fundamentet for alt, der har gjort de vestlige samfund enestående i verdenshistorien. Når vi stoler på, at bussen kommer til tiden, at lægen har læst vores journal, at håndværkeren gør sit arbejde ordentligt, så bygger det på millioner af menneskers indre tvang til at gøre tingene rigtigt.

Sandsynligheden for borgerkrig i vestlige samfund ligger på over 50 procent. Og det kalder professor David Betz fra King’s College London endda et forsigtigt skøn. Bag denne skræmmende prognose ligger ikke gætværk, men årtiers forskning i borgerkrigenes årsager. Sammen med forskere som Barbara Walter fra University of California har Betz identificeret de faktorer, der traditionelt blev brugt til at forudsige borgerkrige i fjerne lande. Disse faktorer er nu til stede i Europa og Nordamerika.

Herlufsholm Skole er dokumenterbart en af landets bedste skoler. Alligevel kom skolen i kraftig modvind efter en dokumentar i 2022 om mistrivsel og daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils politiske kamp mod skolen.

Jeg taler med den konservative politiker Nikolaj Bøgh om Herlufsholm-skandalen og de videre perspektiver. Herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man bevarer en høj kvalitet i det danske skolesystem.

Venstrefløjens klassiske værdier driver som vraggods på højrefløjens kyster. Venstrefløjen har forladt både arbejderklassen og fornuften. Hvor klassiske socialister forsvarede det “jordnære arbejdende folk”, flirter dagens venstrefløj med militær-industrielle komplekser og big pharma. Venstrefløjen har valgt modernitetens teknokratiske projekt frem for kulturens kontinuitet og folkelighed.

I min samtale med den katolske præst Daniel Steiner Ebert diskuterer vi den stigende interesse blandt unge mænd for kristendom og kirke. Vi ser på årsagerne til denne tendens, herunder kulturelle og sociale faktorer, samt hvordan skyld og skam kan føre til en søgen efter tro.

Kafka er blevet mere relevant end i mange år, vel næppe siden kommunismens fald. Ikke fordi totalitære regimer er vendt tilbage, men fordi de liberale samfund selv har udviklet sig i retning af det kafkaske mareridt, forfatteren skildrede i romaner som ”Processen” og ”Slottet”.

Presset fra den dybe stat – de usynlige magtstrukturer, der opererer bag demokratiets facade – gør Kafkas roman til en nøgle til at forstå nutidens politiske virkelighed.

Den argentinske præsident Javier Milei har på blot 18 måneder skabt det, økonomihistorikeren Niall Ferguson  kalder “et menneskeskabt mirakel”. Argentina, kontinentets syge mand, er blevet til et økonomisk og politisk laboratorium for anti-progressiv politik. Og eksperimentet lykkes. Og som med Trump står også Mileis kritikere tilbage som politisk korrekte fjolser, der gang på gang tager fejl.

Autoritet og hierarki er ikke undertrykkelsens redskaber, men civilisationens rygrad. En skolelærer har autoritet, ikke fordi hun undertrykker eleverne, men fordi hun repræsenterer generationer af akkumuleret viden. At ville starte forfra med blank tavle er ikke progressivt, men barbarisk. Det ville betyde at kassere årtusinders erfaring til fordel for dagens indfald af tilfældige mennesker her og nu. Det åbne samfunds logik er langt mere destruktiv, end mange har indset.

I denne samtale med filosoffen og økonomen Rune Selsing diskuterer jeg liberalismens krise og overgangen til en postliberal tidsalder.

Vi undersøger de grundlæggende problemer ved liberalismen, herunder dens fokus på individet frem for fællesskabet, og hvordan dette ifølge den postliberale filosofi har ført til sociale og kulturelle dilemmaer. Vi diskuterer også postliberalismens karakteristika, herunder vigtigheden af fællesskab og institutioner, samt hvordan disse kan bidrage til et mere sammenhængende samfund.

I det mest sekulære århundrede vender Vestens mænd tilbage til kristendommen. Ikke af nostalgi, men af nødvendighed. Kulturrelativismen har berøvet mange deres kulturfundament. Kristendommen tilbyder det modsatte: objektive sandheder, der ikke afhænger af tidens mode eller personlige ønsker. For mænd trætte af selv at skulle opfinde livets mening bliver troen en befrielse fra byrden ved hele tiden at skulle skabe sig selv. Den kristne mand får en mission: som tjener for dem, han elsker