Era Leisner (f.1988). Acryl på lerret, 85 x 100 cm. privateie. Era Leisner er en fabulerende kunstner, og muligens også en anelse sur-realistisk. I hennes bilder finner vi ofte helt uventede kombinasjoner av i og for seg kjente elementer, men som man sjelden opplever i det som kalles Virkeligheten, Utstillingen hos Galleri Ramfjord i Schwensens […]

Det bliver i stigende grad klart, hvad mullahernes strategi går ud på, nemlig at føre økonomisk krig beregnet på at tvinge verdensmarkedets oliepriser så meget i vejret, at amerikanske forbrugere vender ryggen til Donald Trump. Det er foreløbigt ikke sket, men præsidenten har ikke lang tid til at bringe olieprisen ned.

Iransk præsident Masoud Pezeshkian opstiller tre betingelser for at afslutte krigen. De er så ultimative, at USA aldrig vil gå med til dem. Så vil det være USA, der kapitulerer, ikke Iran.
USA skal anerkende det iranske regimes legitimitet. Med andre ord bør USA anerkende et regime, som har dræbt titusinder af sine egne borgere, især den 8. og 9. januar. Iranerne bad om hjælp, og Trump hørte deres råb. Nu beder præstestyret USA om at trække en streg under alt, hvad de har sagt.

Folkestemningen bag formueskatten afspejler noget ægte: en fornemmelse af, at samfundets gevinster fordeles skævt, og at magten er koncentreret hos en gruppe, som ikke rigtig kan stilles til ansvar.
Den fornemmelse er ikke forkert. Men ved at rette opmærksomheden mod de synlige formuers ejere — iværksætteren, investoren, arvingen — overser man magtens usynlige arvtagere, hvis indflydelse hverken opgøres i kroner eller beskattes væk.