Trump-regeringen udvider sit rejseforbud til over 30 ikke-vestlige lande. Der er god grund til at begrænse indvandringen fra de lande, der har forårsaget massivt med vold, voldtægter, svindel og terror. Mens Amerika lukker grænsen, forhandler Bruxelles om kvoteordninger for indvandring og straffer Ungarn for at afvise EU’s påbud.

USA har ikke råd til et svækket Europa. Amerikanerne behøver kontinentet som ligeværdig allieret, ikke som afhængig klient. Derfor advarslen mod de eliter, der underminerer deres egne samfund. Washington formulerer åbent, hvad millioner af europæere allerede ved: At deres ledere har forladt dem.

Jødisk folklore fortæller historien om Golem, lerskabningen, der gør oprør mod sin skaber. AI-eksperter taler nu om “Golem AI’er” med samme logik: Systemer, der udvikler vilje og mål uafhængige af og fjendtlige over for deres skabere.

Dæmonen vil altså på sigt bryde ud af computeren, der er en alt for primitiv ting. Den vil heller ikke inkarnere sig i en almindelig krop, som tilsvarende er en alt for kødelig, begrænset manifestation.

Ved at afbryde alle diplomatiske kanaler til Moskva berøvede den europæiske elite sig selv enhver mulighed for at påvirke krigens forløb gennem forhandling. USA blev dermed den eneste vestlige aktør med direkte adgang til Kreml. Det var amerikanske embedsmænd, ikke europæiske, der kunne føre de samtaler, som i sidste ende vil forme fredsvilkårene.

De europæiske modforslag til Trumps plan afslører problemets kerne.

Den britiske forfatter Paul Kingsnorth mener, vi bevæger os ind i et historisk enestående projekt: Skabelsen af en verdensomspændende civilisation, der bryder forbindelsen til de betingelser, der gennem historien har gjort menneskelige fællesskaber mulige. Og gjort mennesker til det, de er – mennesker. Hans konklusion lyder: Alt er kompromitteret, intet er rent. Men vi kan etablere zoner af kulturel modstand, hvad enten det sker i afsides egne eller midt i byen.

Demokratiet er mere og mere blevet en illusionsproces, hvor stemmeafgivning skaber legitimitet til beslutninger, der allerede var truffet. De europæiske befolkninger stemmer mod massemigration – og får mere migration. De stemmer for nationale interesser – og får globalistisk politik. De stemmer for sikkerhed – og får kriminalitet. Hver dag fortæller medierne dem, at deres bekymringer er illegitime, deres erfaring uvirkelig, deres vilje farlig.

Der er ingen skam i at foretrække sit eget land, lige så lidt som der er skam i at elske sine egne børn. Patriotisme er ikke primitiv tribalisme, der skal overvindes, men en værdifuld ressource, der bør forsvares.

Som Roger Scruton betonede: Nationen er vores hjem. Og kærligheden til hjemmet er grundlaget for ethvert levedygtigt politisk fællesskab.

Hvorfor vildleder Lars Løkke? Hvorfor gør mange andre politikere, meningsdannere og journalister det samme?

Fordi det er politisk bekvemt. Fordi sandheden er ubehagelig.

Men hvad er prisen for denne grove vildledning? Fortsat indvandring fra MENAPT-lande. Øget kriminalitet. Milliardudgifter. Og en befolkning, der enten tror på det, de hører, eller mister tilliden til, at politikerne overhovedet vil fortælle sandheden.

Remigration er forventeligt blevet tidens store stridsemne. Få forsvarer hjemsendelser, indtil videre. De fleste er forargede. Her blot tre aktuelle lederartikler. Ekstra Bladet: ”Hjerteløst og lovløst”. Politiken: ”Afskyvækkende angreb på danske muslimer.” Jyllands-Posten ser en trussel mod retsstaten. Og Morten Messerschmidt stævner nu De Radikales Martin Lidegaard for at udtale, at DF vil sende folk i interneringslejre på baggrund af deres hudfarve.

Dansk og nordisk kultur er en konsensuskultur. Det kan der siges meget godt om. Men ikke, når vi ønsker fred og harmoni i debatten. For kulturelt set dør vi af det. Demokratiet trives ikke på enighed, men på konfrontation. Vi har brug for intellektuelle, der har den eksistentielle nerve, der driver en kultur fremad i stedet for blot at forvalte dens nedgang. Der skaber erkendelse frem for bekræftelse.