“Det er et trøstesløst og urovækkende syn, man møder. Det er som at vandre gennem et apokalyptisk landskab på vejen op til kirken. Der stiger røg fra indkøbsvogne, hvor forhutlede typer steger mad, høje tilråb høres i gaderne, der flyder med affald, og murene er hærget af graffiti.” Kasper Støvrings oplevelse af Saint Denis i Paris.

Donald Trump holdt fortet og vant noen viktige guvernørvalg. Kampen om 2020 kan begynne. Trump har et godt utgangspunkt. Den radikale fløyen i Demokratene forventer at de bruker flertallet til å drive deres agenda. Det gir Trump gode argumenter i 2020.

Hvad sker der med et land, hvor kun den lydige må gå ombord på fly eller belønnes for sine statstjenester med rabatter? Ingen ved det, for intet styre har hidtil haft mulighed for at vurdere alle konstant og kunne gennemtvinge sin vilje.

Man kan ikke forstå, hvis man ikke vil forstå. Medierne er et væg-til-væg-tæppe af Trumps akkumulerede ondskab, og et næsten messende håb om tilbagevenden til de gode gamle Obama-dage

Medierne og venstrefløjen forsøger at gøre Trump til et personligt problem. De vil have det til at dreje sig om ham som person. Sådan håber de at kunne hidse folk op mod ham. De klarer det kun delvist, fordi Trump godt kan gennemskue deres spil og han giver sig ikke.

Næsten et halvt tusind bådmigranter på vej fra Afrika til Spanien er siden lørdag blevet samlet op i Gibraltarstrædet og Alboransøen af Guardia Civil og den spanske maritime redningstjeneste, skriver El Mundo.

Jyllands-Postens korrespondent Heidi Plougsgaard er overrasket over, at amerikanerne har mere tillid til Donald Trump end til medierne, når nu medierne ofte fokuserer på Trumps mangler. Gad vide om ‘Megalomani’ er et fag på Journalisthøjskolen.

En ny måling viser at over 80 procent af Moderaternas og Kristdemokraternas vælgere ønsker at samarbejde med Sverigedemokraterne.

Klokken 21.19 får politiet besked om skud ved et festlokale i et industriområde sydøst for Gøteborg. Da de kommer frem finder de flere personer med skudsår. Svensk politi holder kortene tæt til kroppen, men der er nogle detaljer som fortæller, at ingenting ved denne hændelse er “normalt”:

Selv i denne afkristnede og åndløse tid, hvor løsenet – ligesom for Lykke-Per – er effektivitet og rationalisering. Selv i denne tid værner vi om vore døde. Vi kører ikke bare vore døde på lossepladsen. Vi begraver dem under stor alvor og andagt. Læser fra Bibelen, holder mindetaler og synger salmer. Lægger blomster på graven: En sidste hilsen. Hvil i fred. Tak for alt. Hvorfor?