Henry Kissinger fylder 100 år den 27. maj. I et interview med The Economist forsøger han at slå flere fluer med ét smæk. Han advarer om, at verden er på vej mod stormagtskonfrontation. Samtidig med at han hævder, at Kina ikke søger at dominere verden og påtvinge den sin ideologi. Det giver ikke mening.

Tyskland lavede en strategisk fejlvurdering af de helt store, da de blev afhængige af russisk gas. Nu begår de samme fejl med Kina. Deres eneste trøst er, at de ikke er alene. G7-landene bliver ikke uafhængige af Kina, skal kansler Olaf Scholz tro: De store investeringer fortsætter.

Hvad kan vi vente os af et islamiseret Europa,  når man tænker på, at det i Pakistan er permanent forbudt at sende ordene Jesus Kristus via SMS? Navnet er sat på en liste sammen med 1500 andre ord der betragtes som krænkende for islam.  ”I dag har  Europa placeret sig selv i den fuldkommen absurde situation, at det ikke er  tilladt at kritisere islam. EU behandler nu officielt enhver form for islam-kritik som kriminel. EU overvåger websteder der er kritiske overfor muslimsk indvandring og islamiseringen af Europa”

Den 25. april var Matt Taibbi gæst på William Buckley Institute ved Yale University for at fortælle om sit arbejde med Twitter Files. Taibbi har fået et indblik i, hvad der foregår på indersiden. Hans oplevelser er derfor unikke og værd at lytte til.

Taibbi siger, at verden er opdelt i insidere og outsidere. Per definition burde han ikke vide, hvad han siger, men Elon Musk lod ham gennemgå Twitters rolle.

FBI er ikke begrænset til at efterforske forbrydelser, der er ved at blive planlagt eller begået. De fremprovokerer forbrydelser som i tilfældet med planen om at kidnappe Michigans guvernør Gretchen Whitmer. Et flertal af deltagerne var FBI eller informanter. De andre var sociale tabere, der ikke havde nogen chance mod FBI-penge og udflugter. Nu afsoner […]

Kineserne fortjener respekt. Man skal passe på med at generalisere, men de er smarte. Deres politikere og diplomater er interessedrevne realpolitikere. De er strateger. De er disciplinerede og koordinerede. De er langsigtede. Og de er beregnende.

Meningsmålingsinstituttet Rasmussen har spurgt et udsnit af vælgerne “hvor sandsynligt det er, at snyd påvirkede udfaldet af præsidentvalget i 2020”.

Det mener 62 pct., og det er en ny rekord. Det er ikke mærkeligt, at 80 pct. af de republikanske vælgere deler denne opfattelse. Derimod springer det i øjnene, at 45 pct. af de demokratiske også gør.

Danskere og nordmænd har en stærk nationalfølelse, men vi lever i den underlige situation at myndighederne frygter folkets kærlighed til deres eget land. Selv har de solgt sig ud til fremmede. Det er derfor beheftet med mistænksomhed at være nationalsindet.

Durham-rapporten kommer flere år for sent, og alligevel udfylder den vigtige detaljer. Der står, at en lille gruppe mennesker besluttede at udnytte statens magtmidler til egen fordel. De overtog USA. Det skete som kulminationen på en udvikling, hvor 17 efterretningsorganisationer aldrig var blevet stillet til ansvar. De blev skurke, de blev en stat i staten. I et sådant miljø opstår hensynsløse magtpolitikere. En af dem hed Hillary Clinton.

En venlig læser spørger: “Hvad taler vores politikere om, når de kommer hjem? Er de af den overbevisning, at de gør Danmark noget godt? Eller tænkes der bevidst på at destruere os indefra?” For politikerne er Danmark ikke noget, der skal forsvares, og ikke noget, de elsker, men en kilde til personlig magt og berigelse.