Ligesom så mange andre kæmper jeg med at finde mine egne ben i informationskrigen. Det gælder for stort set alle emner, men aktuelt især for islam(iseringen), klimaet, corona, Ukraine og Israel.  

Israels aktion i Gaza er således ikke en hævnakt mod Al-Shifa hospitalet, men en frihedskamp, der angår os alle. Det er en kamp, der i den sidste ende skal føre til en afvikling af de iranske mullahers rædselsregimente og derefter til den fred og det samarbejde i Mellemøsten, som både Israel og de arabiske stater inderst inde ønsker.

Lige nu kører venstrefløjen en politisk hetz mod Dansk Folkepartis Mette Thiesen. DF’s folketingsmedlem har stillet et spørgsmål, hvor hun problematiserer kvinders sikkerhed, når de kører i taxa.

Siden Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 har dansk udenrigspolitik hvilet på et uskrevet dogme om, at Danmark skal kæmpe for frihed og folkestyre overalt på kloden, medmindre dette er til fare for vores sikkerhed eller skader vores udenrigshandel eller kolliderer med indenrigspolitiske interesser. Konsekvensen af dette etiske valg har været, at Danmark altid har føjet sig efter dem, vi var bange for og i stedet mobbet dem, der ikke kunne skade os.

“Vi hader zionismen, og den skal udryddes for en hver pris!”

Sådan lyder de voldsomme ord fra muslimske Mohammad Kassem Samrawi, der er ansat hos Ejner Hessel – en af Danmarks største bilforhandlere.

Selvfølgelig ønsker Enhedslisten og de andre røde partier i byrådet i Odense ikke at undersøge, hvor mange af Odense Kommunes ansatte, der ønsker at udslette Israels jøder. Resultatet kunne jo vise sig at blive ubekvemt.

Flere medier rapporterer, at liberale jøder i Vesten er ved at indse, at deres venner på venstrefløjen er ret ligeglade med Hamas’ udskejelser og ser bort fra deres terror for at kunne hylde palæstinenserne.

Det har udløst en selvransagelse, der får dem til at dreje politisk 180 grader. I betragtning af den store rolle, jøder spiller i det intellektuelle liv, især i Amerika, er dette en opvågning, som vil få store politiske konsekvenser.

Søren Krarup er den dansker, der har givet mest til sit fædreland efter 1945 i hans utrættelige kamp for at råbe vagt i gevær om indvandringens konsekvenser.Søren Krarup var gjort af det stof, som torve og pladser er opkaldt efter.

Vi står i dag med to store problemkomplekser : En totalitær religion/kultur og en hjemlig kulturelite, der hjælper islamiseringen til at vokse og på negativ vis forandre europæisk-kristen kultur i retning af den utopi, som Orwell har beskrevet i bogen 1984.

55-årige Nabil Adel Hawwash bakker op om den islamistiske terrorgruppe Hamas. Samtidig støtter den libanesiske indvandrer, at millioner af jøder bliver tvangsflyttet. Præcis som man så under Anden Verdenskrig.