Jacob Jordaens (1593–1678). Olje på lerret, 131 x 167 cm, Walters Art Museum, Baltimore. Flukten til Egypten nevnes bare i evangeliet etter Matthaeus 2, 13-15 (DNB 1930): Men da de (vise menn) hadde draget bort, se, da åpenbarer Herrens engel sig i en drøm for Josef og sier: Stå op, ta barnet og dets mor […]

Tro er forståelsen af, at verden har sin oprindelse i noget, der i sig selv ikke er af verden, en årsag, der i sig selv ikke har nogen årsag. I en vis forstand er tro det samme som tillid, det vil sige tillid til, at verden og vores liv har mening, at vores jordiske liv kun er en del af vores eksistens, og at der er en virkelighed og orden af ​​guddommelig oprindelse, som vi delvist kan opfatte.

Eva Gregersen skriver på Facebook:

“Kære alle. Som nogle af jer måske husker, delte jeg sidste lillejuleaften en julehilsen med et billede af Kurt Westergaards Muhammed med en nissehue oven på bombeturbanen. Det fik en herboende arabisk mand (muhamedaneren Wassim El / Wassim El Hassouni, red.) til at advare mig om, at jeg måske ikke ville overleve til næste jul.”

Der er især to ting,  jeg har svært ved at fatte i dette forløb. 1. At en revolutionær radikalisering af en religion i et fjernt land som fx Pakistan eller Iran medfører, at man udser sig et krænkelsesobjekt (her en forfatter med rødder i  både den indiske og den britiske verden) og i en afstand på 4.400 km udsiger en fatwa, et bud om at dræbe en fjern forfatter i et fremmed land fordi han har skrevet en roman der berører den muslimske verden. Inden der er gået tre dage er hele den muslimske Ummah  på mærkerne  og klar til at dræbe Salman Rushdie.