I Tyskland skaber filmen “Citizen Vigilante” røre. Den skildrer en borger, der tager loven i egen hånd, og håndhæver selvtægt, fordi myndighederne er holdt op med at gøre det. Mange vil kunne nikke genkendende til borgeren. Derfor er filmen fuldstændig forbudt i Tyskland. Men den har spredt sig til alle vestlige lande, hvor lovløsheden vokser. Den 19. maj havde den premiere i USA.

Tror de europæiske myndigheder, at de kan blokere for budskab i tidsalderen for internet ? De tænker som den kinesiske diktator Deng Xiaoping, der ville spinde et net omkring Kina, så ikke engang en flue kunne komme igennem.

Ender vi som Kina, fordi myndighederne ikke tør stole på befolkningen?

Ultravold er et filmudtryk. “Citizen Vigilante” viser den samme form for vold, som Hollywood og Netflix svælger i. Forskellen er, at instruktør Uwe Boll tager udgangspunkt i den virkelighed, som de fleste af os lever i: Dér er europæerne ofrene. Ingen forsvarer dem. Det er heller ikke tilladt at bruge undtagelsestilstand og selvforsvar. Mange har oplevet at blive retsforfulgt, selvom det var dem, der blev angrebet.

På den anden side er straffene for immigranter chokerende lave. Medierne synes, at straffene for Marius Borg Høiby var for lave: fire år. Hvad ville en immigrant få for det samme? Medierne vil ikke stille det spørgsmål. Vi kender svaret, men mange er blevet oprørte over, at han ifølge deres mening får særbehandling. Immigranter får særbehandling hver eneste dag.

Det samme todelte system, som Keir Starmer symboliserede, findes i Norge, og mange synes at have accepteret, at vi er mindre værd. De reagerer ikke.

Underholdningsindustrien elsker drama. Vores hverdag er fyldt med drama. Borgeren, der genopretter lov og orden, er et tema, der har ligget i luften længe. Vi husker “Death Wish” med Charles Bronson. Hovedpersonens kone blev udsat for en gruppevoldtægt, og han ønskede retfærdigheden fyldest.

Filmen er fra 1974. Dengang var Hollywood dristig.

Der blev lavet en genindspilning med Bruce Willis i 2018, men på det tidspunkt var virkeligheden blevet for overvældende, og det var midt i DEI og woke-bølgen i USA.

Den virkelighed, der skildres i filmen fra 1974, var blevet til virkelighed i 2020, da Biden overtog og åbnede grænserne vidt – for voldtægt, mord og meningsløs vold.

Biden lukkede 13.099 ind med morddomme, og 425.431 dømte forbrydere. Tallene stammer fra et brev fra ICE til Kongressen i juli 2024. Biden-regimet inviterede det regime, som “Death Wish” skildrer. Liberale medier ønskede ikke at skrive om de forbrydelser, der blev begået. Laken Riley blev et begreb, hun blev dræbt af en immigrant, som Biden lukkede ind, og mange illegale indvandrere havde boet i USA i lang tid, begået forbrydelser og der blev de behandlet med silkehandsker.

Demokraterne indførte en politik, hvor kriminelle blev løsladt direkte tilbage til gaden. Kaution blev droppet. Dette gav dem straks chancen for at begå nye forbrydelser.

Denne retspolitik blev finansieret af George Soros. Han brugte en formue på at få udpeget statsadvokater, der havde symbolske domme som retningslinjer.

Den amerikanske vicepræsident Kamala Harris støttede Defund the Police i sommeren 2020, og støttede fonden for kaution, der straks ville løslade demonstranter.

Repræsentanterne tilhørte et politisk parti, der gik ind for afskaffelse af lov og orden.

Et af Trumps vigtigste løfter inden valget i 2024, var at lukke grænsen og deportere illegale immigranter.

Han står for lov og orden. Det er værd at bemærke, at dette er en af ​​hovedårsagerne til, at medierne og politikerne hader Trump.

Modstanden mod politiet går tilbage til 1960’erne. Politiet stod for det patriarkalske samfund, der skulle nedbrydes. Med tiden blev politiets råderum mindre og mindre. Indtil de gjorde comeback med politistaten. Men europæere er også udsat for det. Muslimer bliver fanget, hvis de sprænger ting i luften. Men dem der udfører “vild” jihad med en bil, eller en kniv, bliver ofte erklæret sindssyge, før blodet er kølet af.

Europæerne ved, at en 7. oktober kan ske på europæisk jord. Sikkerheds myndighederne ved det også, men de tør ikke bede befolkningen om hjælp. De politiske myndigheder tør ikke binde bjælden på katten og vedtage love, der ville tage sikkerhed alvorligt. Alt er forbundet med alt, og myndighederne og medierne har for længst forpasset chancen for at rette op på situationen.

Derfor står kun hævneren tilbage.

“Death Wish” (1974) kan ses her.

Kjøp boken på Document Forlag