Den nye regering vil af med landbruget og har derfor nedlagt landbrugsministeriet.  Mette Frederiksen har i sit regeringsgrundlag også fyret kristendommen og nedlagt kirkeministeriet, der nu er degraderet til en beskeden afdeling under indenrigsministeriet. Så uanseelig at den ikke engang er udstyret med en departementschef.

Tidligere var der ellers på Christiansborg enighed om, at i Danmark var der religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det står også højt og tydeligt i Grundlovens § 4, der fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten. Sådan er det ikke mere. Det Muslimske Trossamfund med IOC (Islams internationale samarbejdsorganisation) i ryggen har i mange år arbejdet på at få islam anerkendt som ’folkekirke’ sideordnet med den danske folkekirke. Med omkring 500 000 aktivt troende muslimer i Danmark anser de islamiske ledere det for et rimeligt krav, at islam får samme rettigheder og status som folkekirken, der næppe i dag kan mobilisere 500 000 praktiserende kristne. I Islam er der ikke noget, der hedder ’sideordnet’. Enten dominerer islam eller også bliver islam domineret.

Med fjernelsen af den traditionelle passus i regeringsgrundlaget om, at Danmark er et kristent land, har de Radikale og Enhedslisten skabt et afgørende gennembrud for deres mange islamiske vælgere. Hvis vi ikke mere anerkender Danmark som et kristent land, bekender vi os heller ikke til det kristne menneskesyn og den kristne etik, der netop adskiller kristendommen fra islam, som er mere en totalitær ideologi end blot en tro. Selv de mange moderne, ikke-troende danskere er børn af den kristne kultur, som er ophav til den demokratiske retsstat. Gennembruddet indtraf i 1770erne, hvor de amerikanske grundlovsfædre som Thomas Jefferson, Benjamin Franklin og George Washington stillede sig spørgsmålet: ” Hvis alle mennesker er lige for Gud, hvorfor kan de så ikke være lige for mennesker?” Svaret kom i den Amerikanske Uafhængighedserklæring: ” Alle mennesker skabt lige og er af deres skaber tildelt visse umistelige rettigheder”. Her fusionerede det kristne menneskesyn med det moderne demokrati og skabte grundlaget for alle senere folkevalgte retsstater.

En af de førende arkitekter bag den politiske degradering af folkekirken er den nye kulturminister Zenia Stampe, der skriver på facebook: ” Danmark er ikke noget kristent land. Danmark er et mangfoldigt land, og danskerne er på mange forskellige måder”.  Stampe demonstrerer her, at hun er en tro discipel af den vedtagne politiske sandhed, at islam er en tro på samme måde som kristendommen, hvilket flugter fint med holdningen hos FN, der fastholder, at enhver kritik af islam er at betragte som islamofobi. Medier og politikere har af bekvemmelighed gjort sig døve og blinde for sandheden og nægter hårdnakket at se islam som det den er: en totalitær ideologi, et fascistisk dominans-vælde, der består af en fanatisk personkult og en politisk doktrin emballeret i en tro.

Ser vi på den afgrundsdybe forskel på det kristne kultursyn og den islamiske dominans-ideologi, er der intet bedre udgangspunkt end Jesu bjergprædiken, hvor han serverer de kristne værdier på et sølvfad: ” Salige er de fattige i ånden, de som sørger, de sagtmodige, de barmhjertige og de som stifter fred. Elsk jeres fjender. Velsigne dem, der forbander jer og bed for dem, der forfølger jer. Så bliver I vores himmelske faders børn; for Han lader sin sol stå op både for gode og onde og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige”.

Sådan spiller klaveret ikke i islam, hvor der i koranen ikke findes et eneste vers, der påbyder muslimer at elske nogen uden for egne rækker. Der er næsten 500 vers, der beskriver Allahs had til de vantro og som opfordrer til had mod dem. Islam er et juridisk, politisk, økonomisk, socialt og militært system i en religiøs indpakning. Her et par godbidder fra islams hellige skrifter, som enhver muslim er underkastet. Islam handler ikke om Allahs kærlighed til mennesker, men om hadet til de vantro og om krigen mod dem:

Koranen, sura 9:5: I skal dræbe dem, der sætter andre ved Allahs side, hvor som helst, I finder dem, belejre dem og lokke dem i baghold. Koranen sura 98:6-7: De der er vantro, er i helvedes ild, og der skal de forblive til evig tid. Koranen sura 4:56: Allah: ” De der ikke tror, vil Vi lade brænde i ild. Hver gang deres hud er brændt igennem, giver Vi dem en ny hud, så de kan smage straffen.”

Muslim 001,0031: Muhammed: ” Jeg er blevet beordret til at føre krig mod menneskeheden, indtil de accepterer, at der ikke er nogen anden gud end Allah. Bukhari 4, 52,142: Muhammed: ” At bekæmpe de vantro i bare én dag er større end hele Jorden og alting på den”.

Der er flere jødehadende passager i koranen end i Hitlers Mein Kampf.

Når regeringen fjerner den kristne kultur fra sit politiske og etiske ståsted, hvad sætter vi så i stedet? En etisk frugtsalat af fej tolerance over for islams dominansvælde, politiske domme fra Strasbourg, Marrakesh traktaten, koranloven og politikernes og mediernes ulykkelige kærlighed til dem, der hader os?

Når man tænker på de ulykker, vores nye kulturminister allerede har nået at anrette, må man for en gangs skyld anerkende profetens vise ord fra islams hellige bog om traditionerne ( hadith):” Lær ikke kvinder at skrive. Lær dem at spinde”.