Siden årsskiftet har en række voldelige episoder med unge mennesker chokeret Belgien. The Brussels Times går nærmere ind på statistikken.

Den 20. januar blev en 14-årig pige i Bryssel jaget, tævet og fik ansigtet lemlæstet med en lighter. De påståede gerningsmænd var piger og drenge i alderen 14 til 16 år.

I slutningen af januar blev en 15-årig dreng sat i brand med en molotovcocktail i Anderlecht. Han sprang i kanalen og blev kørt væk med alvorlige brandsår. En 16-årig blev anholdt i forbindelse med angrebet, og en 14-årig meldte sig selv til politiet.

Andre nylige hændelser omfatter en 16-årig, der blev stukket ned i Halle af to teenagebrødre, og en 15-årig dreng fra Kampenhout, der blev overfaldet af en bande unge, som filmede hændelsen og lagde den ud på sociale medier.

Statistikken tyder på, at problemet med ungdomsvold faktisk bliver værre. Tal fra landets ungdomsdomstole viser en stigning i antallet af registrerede lovovertrædelser begået af mindreårige mod enkeltpersoner de seneste 10 år.

Andre tal viser, at flere unge indlægges på lukkede institutioner for ungdomsforbrydelser. I 2024 blev 2.017 unge fængslet i en sikret institution – en stigning på 12 % sammenlignet med året før.

Voldskriminalitet begået af unge ser ud til at være på vej op. Antallet af sager, hvor unge har stået for ungdomsretten for vold og legemsbeskadigelse, er steget dramatisk i Belgien de seneste år, viser tal fra anklagemyndigheden.

I 2020 var der 8.514 sager; i 2024 var dette steget til 14.366. I Bruxelles steg antallet sager om vold og legemsbeskadigelse fra over 1.100 sager i 2015 til 1.600 i 2024.

For Chantal Van den Bosch, en ungdomsadvokat i Antwerpen og ekspert i ungdomskriminalitet og -adfærd, kommer tallene ikke som nogen overraskelse. Sammen med andre advokater hævder hun at have observeret en stigning i vold og kriminalitet blandt unge.

»Ikke alene er det på vej op, men de unge, der er involveret, bliver yngre, og de lovovertrædelser, de begår, bliver mere alvorlige», siger Van den Bosch til The Brussels Times. »Knive trækkes oftere«.

Ungdomskriminolog Els Dumortier fra Vrije Universiteit Brussel (VUB) er enig. »Hvis man lytter til, hvad fagfolk – politibetjente, ungdomsarbejdere – siger om ungdomskriminalitet, ser det ud til at være en tendens», fortalte hun.

Advokat Van den Bosch hævder, at der også har været en stigning i ungdomskriminalitet i Antwerpen, i høj grad knyttet til narkohandel.

»Jeg har set langere, der er så unge som 13 eller 14 år. Unge drenge, der prøver at tjene hurtige penge i havnen. De er stadig i vækst, men bliver fuldstændig udnyttet og rekrutteret af den kriminelle underverden. De er kanonføde«, sagde hun.

»Hvis de bliver taget, er der ti andre klar til at tage deres plads. Et eksempel, jeg for nylig stødte på: En dreng, der blev spurgt, om han ville tjene lidt hurtige penge. Han skulle smadre en bilrude, hælde benzin over bilen og sætte ild til den sammen med en anden dreng«.

Ungdomsdommer Michèle Meganck ser det samme ske i Bryssel. »Narkohandlere er de største arbejdsgivere i Bryssel», sagde hun. »Hvis en ung person leder efter et studiejob og ikke finder noget, fordi de ikke har et godt CV eller af en eller anden grund, tilbyder de deres tjenester og bliver rekrutteret inden for fem minutter til at distribuere pakker og tjene gode penge«.

»Vi ser, at mange unge bliver rekrutteret. Det bliver deres hovedjob. Det er ikke kun dårlige elever eller dem, der er droppet ud af skolen; gode elever, der vil tjene penge, er også involveret«.

Hendes kollega Tine Suykerbuyk fortalte, at hun ser flere alvorlige voldelige forbrydelser dukke op i hendes retssal. »Skyderier – det havde vi ikke for fem år siden. Unge mennesker bliver også involveret i det«, udtaler hun.

At droppe ud af skolen er også et voksende problem og kan sætte unge mennesker i en slags limbo. Ifølge Statbel har der været en stigning i antallet af elever, der dropper ud af skolen tidligt, de sidste to år. Andelen af dem, der ikke opnåede en gymnasial eksamen, er højere blandt drenge (9,6 %) end blandt piger (4,9 %).

Tine Suykerbuyk mener også, at sociale medier spiller en rolle i at påvirke unges handlinger. »Jeg tror, at vi som voksne ikke har nogen anelse om, hvor mange voldelige videoer børn og unge bliver udsat for. De findes på kanaler, vi ikke ved noget om«.

Men hun understregede, at der ikke findes én enkelt forklaring på voldelig adfærd blandt unge.

Så hvordan kan samfundet tackle dette problem?

Kriminolog Els Dumortier mener, at undertrykkelse alene ikke er en god idé. »Straffrihed er ikke godt, men at stole udelukkende på undertrykkelse og strafferet eller ungdomsret vil heller ikke løse problemet. Man må faktisk tackle de underliggende årsager. Og det er selvfølgelig meget sværere. Hvordan sikrer vi, at alle unge går i skole? Og at de bliver der?«

Nogle politikere ser på måder at dæmpe virkningen af sociale medier på. Australien har indført et forbud for børn under 16 år, og andre lande overvejer lignende tiltag. Flandern indførte et forbud mod skadelige sociale medier i begyndelsen af april. De har til hensigt at offentliggøre en liste over platforme, der skal indføre aldersverifikation.

Men eksperter hævder, at det kun er en del af løsningen. Vi må arbejde på bedre støtte til unge, siger Suykerbuyk til The Brussels Times. Hun ser en vigtig rolle for pædagogisk vejledning fra forældre og skoler.

»I praksis ser vi, at dette er en nøglefaktor for tilbagefald blandt unge. Hvis de får den rette støtte derhjemme, ser vi langt færre gentagne lovovertrædelser, uafhængigt af de unges socioøkonomiske baggrund. Hvis den støtte er utilstrækkelig på grund af omstændighederne, må vi støtte forældrene«.

Opfølgning fra skolerne er også meget vigtig. »Det er helt afgørende, at man straks følger op på et barn, der holder op med at gå i skole, og tilbyder den nødvendige støtte. Ellers mister vedkommende kontakten med skolen og sine jævnaldrende, isolerer sig eller ender med at drive rundt uden at lave noget. Så havner de unge i en parallelverden«.

Narkotikakriminaliteten er kommet så langt ud af kontrol i Bryssel, at militære styrker vil blive udstationeret i den belgiske hovedstad, meddelte regeringen i 2025.

Den stadig mere voldelige situation i Bryssel, som i høj grad drives frem af narkotikabander, ofte af nordafrikansk oprindelse, som den berygtede Morco-mafia, har fået regeringen til at tage drastiske skridt i den multikulturelle by, hvor omkring fire ud af ti indbyggere nu er udenlandske statsborgere.

Narkotikahandel er ved at forvandle Belgien til en narkostat, og retsstaten er truet, skrev en dommer i Antwerpen i et anonymt brev, der blev offentliggjort i 2025. »Omfattende mafia-lignende strukturer har slået rod og er blevet en parallel magt, der ikke blot udfordrer politiet, men også retsvæsenet. Konsekvenserne er alvorlige«, hævdede dommeren.