Nyt

Ungarerne skal til valg den 12. april. Årets parlamentsvalg betragtes som det mest afgørende, siden Orbán overtog posten som premierminister for seksten år siden. Fremkomsten af ​​Péter Magyars Tisza-parti har ændret det politiske landskab i Ungarn.

De seneste meningsmålinger giver Tisza en støtte på 45-53 procent, mens Fidesz-KDNP følger efter med 35-40 procent. Nogle meningsmålinger giver Tisza en føring på så meget som ti til 16 point.

Orbán – den sidste bastion mod Bruxelles’ liberal-globalistiske dagsorden

Péter Magyar er en tidligere Orbán-insider, der brød med Fidesz. På kort tid har han samlet en bred koalition, der spænder fra centrum-højre til den moderate venstrefløj. Han profilerer sig selv som antikorruption, pro-EU og pro-vestlig.

Orbán holder sig til eksistentielle temaer, som fred versus krig, han er imod yderligere støtte til Ukraine, for national suverænitet, han står for traditionelle værdier og beskyttelse af landet mod “indblanding fra Bruxelles”.

Ifølge pro-Orbán-analytikere, handler det ikke kun om Ungarn selv, men om fremtiden for et suverænt, kristen-konservativt Europa. Orbán fremstilles som den sidste bastion mod en liberal-globalistisk dagsorden, der før 2010 underminerede Ungarn i form af korruption, underdanighed over for EU og økonomisk afhængighed af det.

Et nederlag til Orbán ville ifølge Orbán-lejren sende Ungarn tilbage til det “socialistiske kaos” fra før 2010 – Gyurcsány-æraen.

Tab af vetoret i EU på spørgsmål som migration, kønspolitik og sanktioner mod Rusland.

En østeuropæisk dominoeffekt: Hvis Ungarn falder, mister den suveræne, anti-Bruxelles-akse (Polen, Slovakiet, Italien) sin indflydelse.

Det handler om hele Europas sjæl

Set fra det perspektiv handler valget om mere end et almindeligt magtskifte, det handler om Ungarns og Europas sjæl. Ifølge Orbán selv:

– I foråret 2026 vil vi vælge vores skæbne: Vejen til fred eller vejen til krig.

Viktor Orbán kom første gang til magten i Ungarn i 1998, da Fidesz-koalitionen vandt et flertal i nationalforsamlingen. I 2002 tabte han til socialisterne under Péter Medgyessy.

Orbáns anden og nuværende periode, begyndte efter valget i 2010, da Fidesz vandt et superflertal (to tredjedeles flertal) i Nationalforsamlingen. Orbán tiltrådte igen som premierminister den 29. maj 2010 og har siden da haft posten uafbrudt (genvalg i 2014, 2018 og 2022).

En ændring i magtstrukturen i Ungarn er ikke urealistisk. Fidesz oplever træthed efter 16 år ved magten. Partiet er udsat for korruptionsskandaler og beskyldninger om nepotisme. Landet oplever høj inflation, en svag valuta og faldende levestandard. Tisza stiller op med en karismatisk modstander, der appellerer til utilfredse, unge vælgere.

Orbán stiller stadig op med stærke kort som valgsystemets vinderbonus. Han har for det meste medierne på sin side, og hans støtter ser ham som en garant for ungarsk identitet. Valgresultatet har konsekvenser langt ud over Budapest og Bruxelles.

 

Kjøp bøker fra Document Forlag!