Forfatteren Michel Houellebecq har ret: “Der er en ny form for racisme baseret på masochisme.” Prêt-à-porter-racisme: Det kræver kun én afvigende mening om indvandring for at blive tvunget til at tage den til sig.

Da den tyske kansler Friedrich Merz annoncerede “storskala” udvisninger fra byerne for at bevare deres image og livsstil, blev han spurgt af en journalist, om han ville genoverveje sine udtalelser om indvandring.

Merz svarede:

“Jeg ved ikke, om du har børn, og i så fald om du har døtre. Spørg dine døtre, og jeg formoder, at du vil få et klart og utvetydigt svar. Jeg har intet at tage i mig igen. Tværtimod: Jeg understreger, at der er behov for ændringer.

Hvad var det, Merz havde sagt, der var så skandaløst?

Premierministeren havde udvist en tanke- og ytringsfrihed, som er ukendt for de fleste europæiske ledere, der konkurrerer med hinanden om underdanighed, politisk korrekthed og benægtelse. De er så blinde af deres gode intentioner og politiske ambitioner, at de hverken lytter til vælgerne eller til deres døtre. Kvinder og feminister burde have takket ham.

I mellemtiden har den tyske sundhedsminister Nina Warken nævnt områder, der er “forbudt område” for kvinder.

Venstrefløjen har reageret på sin egen måde.

En første demonstration blev organiseret foran Brandenburger Tor for at forsvare “mangfoldighed”. En anden demonstration blev afholdt foran CDU’s hovedkvarter. Dette blev efterfulgt af demonstrationen “Vi er døtrene”, organiseret af alliancen “Sammen mod højrefløjen” ledet af klimaaktivisten Luisa Neubauer. En multikulturel version af “Sex and the City”.

Venstrefløjen kan sove roligt: Et par demonstrationer mere som denne, og det højreekstreme parti AfD vil nå op på 30 procent.

Det store problem er elitens blindhed. Folk taler om fattigdom, arbejdsløshed og systemisk racisme, men aldrig om kulturelle eller religiøse faktorer, fordi det strider mod den universalistiske ortodoksi og bringer offerfortællingen i fare.

Aristokraten Tocqueville tog fejl, da han foragtede demokratiet, fordi det efter hans opfattelse betød flertallets tyranni. Vi har tydeligt set, at det i dag betyder det stik modsatte, nemlig mindretallets tyranni.

Og venstrefløjen er blevet det berygtede “store kadaver, der ligger på ryggen”, for at låne et sjældent passende udtryk fra Sartre.

Heldigvis er der stadig gamle feminister som Alice Schwarzer, der har forsvaret Merz. “Denne grusomhed skyldes falsk tolerance,” skrev Schwarzer efter natten i Köln.

“Racisme” er det universelle ord, der afslutter enhver ubehagelig diskussion.

Men uanset hvor meget de forsøger at bedrage os, som de gjorde med de døde og sultende i Gaza, taler statistikken til Merz’ fordel.

I München undgår tre fjerdedele af kvinderne at benytte offentlig transport om aftenen.

Mellem 2015 og 2022 blev der ifølge regeringens tal anmeldt 8.590 tilfælde af voldtægt begået af indvandrere i hele Tyskland. Asylansøgere i Tyskland udgør 1-2 procent af befolkningen, men 9 procent af alle, der er dømt for voldtægt.

De fleste gerningsmænd bag alvorlige seksuelle overgreb i Frankfurt er udlændinge.

Det samme gælder for resten af Europa. Læs blot Le Figaros undersøgelse fra denne uge om seksuelle overgreb på nogle tog i Paris. Af frygt for at blive angrebet er kvinder tvunget til at udvikle strategier, såsom at sidde ved siden af en person, de stoler på, lade som om de taler i telefon eller aldrig stige på et tog alene.

Derfor ønsker folk i Frankrig, at hæren bliver indsat i de mest “følsomme” byer.

Ni ud af ti kvinder har ifølge regeringens tal rapporteret, at de er blevet seksuelt overfaldet eller voldtaget i offentlig transport i Paris. Data registreret af Paris’ politihovedkvarter har netop afsløret, at 77 procent af de voldtægtsager, der blev opklaret i hovedstaden i 2023, var begået af gerningsmænd, der ikke havde fransk pas. Spørg bare forældrene til stakkels lille Lola Daviet.

I Uppsala, den maleriske universitetsby i Sverige, føler 80 procent af pigerne sig utrygge i byens centrum. Og hvad har myndighederne i Uppsala rådet dem til at gøre? “Vi opfordrer piger, der ikke føler sig trygge, til at overveje, hvad de skal gøre for at føle sig trygge, f.eks. ikke gå alene på gaden, sørge for at blive hentet af nogen og alt andet, der kan mindske deres følelse af utryghed.”

84 procent af de mænd, der er dømt for at være medlemmer af seksuelle grooming-bander i England, er pakistanere. Dette er, for at bruge venstrefløjens yndlingsudtryk, problematisk, da muslimer “kun” udgør 7 procent af den samlede befolkning i Storbritannien.

En fjerdedel af alle, der er dømt for voldtægt i Danmark, er indvandrere, hvor syrere udgør den største gruppe.

45,62 procent af alle, der er dømt for seksuelle overgreb i Spanien, har ikke spansk statsborgerskab.

Hvilke løsninger foreslås der?

I Regensburg rådes skolepiger til at gå i skole i grupper.

Da vi så de massive seksuelle overgreb nytårsaften i Köln (mere end 1.200 kvinder blev seksuelt overgrebet af 2.000 mænd, hovedsageligt illegale indvandrere eller asylansøgere), rådede borgmester Henriette Reker kvinderne til at “holde udlændinge på afstand”.

Med hvad? En stang?

Og De Grønne i Berlin ønsker togvogne kun for kvinder.

Sandheden er, at den skade, som indvandringen forårsager i åbne samfund, er så dybtgående, at den skaber en følelse af magtesløshed, selv i Merz’ modige ord.

To italienske ministre ved noget om dette. Italiens undervisningsminister, Giuseppe Valditara, har sagt, at patriarkatet ikke længere eksisterer i Italien, og at problemet med vold mod kvinder er steget med indvandringen fra lande uden for Europa. Og familieminister Eugenia Roccella har sagt, at “nye former for patriarkat fortsætter, men i den vestlige verden er de gamle former ved at smuldre væk, de er i tilbagegang, de fortsætter i andre kulturer og andre lande”.

Vi er vidne til et paradoksalt fænomen: Europa er ikke længere kolonialistisk, men bliver til gengæld koloniseret. Ikke med militær magt, men med demografi. De tidligere koloniserede har importeret deres klanstrukturer, deres loyalitetsreflekser, deres hierarkiske verdenssyn og deres syn på kvinder. Og staterne, plaget af postkolonial skyldfølelse, nægter at modvirke dette med deres vertikale autoritet. De abdicerer deres rolle som suveræne og reducerer sig selv til NGO’er, der fordeler social fred. Denne abdikation skaber et rum, hvor lokale bøller, islamister og voldtægtsforbrydere trives. Hver af dem spiller deres rolle i den samme symfoni: tribalismens triumferende rolle.

Og hvis man ikke applauderer, diskriminerer man. Sådan er religionen i den nye politiske korrekthed. Kun én tanke er tilladt, men mange beskyldninger. Betegnelsen “racist” er blevet en mental genvej. Vi troede, vi kunne redde den sociale fred med tolerance, når vi i virkeligheden kvalt den med løgne.

Selin Gören, en tyrkisk-tysk kvinde, der blev voldtaget af tre migranter i Mannheim, har indrømmet, at hun løj om voldtægternes identitet. Kvinden havde oprindeligt sagt, at hun blev voldtaget af tyskere, men i virkeligheden var det indvandrere. I et interview med Der Spiegel sagde Selin, talsmand for den venstreorienterede ungdomsbevægelse Solid, at hun havde løjet, fordi hun frygtede at fremme “racisme mod indvandrere”.

Spørg bare Christoph Biró, chefredaktør for Østrigs mest solgte avis, Kronen Zeitung.