Donald Trump fejrede frigivelsen af Hamas’s tyve levende gidsler ved at proklamere, at tre tusind års konstante krig i Mellemøsten er til ende. Han tænker tydeligvis på de krige, som den jødiske nations fædre tusind år før Kristi fødsel måtte føre for at sikre det land, som Gud havde givet dem. Og efter Israels genkomst i 1948 har landet stort set ført konstant krig for at kunne overleve i en region befolket af muslimer, hvis ideologi påbyder dem at dræbe jøder og drive israelerne i havet.

Men tror Trump selv på freden? Den amerikanske præsident er kendt for at mobilisere optimisme. Det er hans varemærke og årsagen til, at han har turdet binde an med en opgave, som alle regeringer, medier og diplomater betragtede som udsigtsløs. Mellemøsten ville for evigt hensynke i voldshandlinger og krige, var den rådende opfattelse, og Israel har ikke haft fred siden FN besluttede at genoprette en jødisk stat. Det er noget nært et mirakel, at ledere for såvel vestlige som islamiske regimer i går kunne mødes i den egyptiske by Sharm el-Sheikh for at besejle den fredsproces, som Donald Trump har indledt.

Men optimisme skal ikke forveksles med godtroenhed, og Trump er givetvis på det rene med, at vejen til fred bliver stenet og fyldt med forsøg på sabotage og trækken i land i samme øjeblik, Israel og USA slækker på deres årvågenhed og militære beredskab.

Trump gjorde det allerede i 2016 klart, at han udmærket ved, hvad islam går ud på. Han ved derfor også, at islam vil brede sig, med mindre Muhameds ideologi bliver bekæmpet. Islam er som en farligere udgave af kommunismen og nazismen. Nazisterne kunne nedkæmpes med våbenmagt, og kommunisterne kunne inddæmmes, indtil deres system brød sammen.

Ingen af delene virker mod islam. Islam er en art tvangstanke eller psykisk forstyrrelse, der animerer de berørte til at fortsætte den hellige krig i det uendelige, for de tror, at deres salighed afhænger af det. At de må lade livet, er dem ligegyldigt, for Allahs har lovet dem villige jomfruer i himlen, hvis de dør for hans sag. Og den indebærer, at de ombringer jøder – og alle andre vantro – hvor end de finder dem.

Altså skal vi ikke regne med, at resterne af Hamas vil nedlægge våbnene. De er allerede i gang med at henrette faktiske eller formodede modstandere, og de vil blive ved, indtil de bliver fysisk elimineret. De kan ligge lavt i nogen tid, men så snart deres modstandere slapper af, går de atter i gang.

Det håber jeg, at Trump har forstået. Jeg håber også, at han har forstået, at de arabiske lande, der nu har allieret sig med ham, konstant må frygte de islamiske masser, der tror på imamerne og hader ethvert styre, som afviger fra Koranens bud.

Den eneste grund til, at vi (endnu) ikke er muslimske, er at det kristne Europa holdt islam stangen med militær magt.

Optimismen har sine begrænsninger.