

Det virker som en fodnote til noget, jeg skrev forleden dag om «Vestens assisterede selvmord»: Flere jøder er blevet ramt af en bil og derefter stukket ned uden for en synagoge i Manchester – byen med det matematiske geniet Alan Turing (fodboldbyen for de profane).
To døde, flere livstruende kvæstelser, og en snigmorder med et bombebælte.
UK Counter Terrorism Police have confirmed the name of the Islamist Terrorist in the Manchester synagogue attack as 35-year-old Jihad al Shamie. He received British Citizenship in 2006. They have also announced that there are now three people in custody in relation to the attack. pic.twitter.com/hzfXJTWyZm
— Aditya Raj Kaul (@AdityaRajKaul) October 3, 2025
Angrebet fandt sted på Yom Kippur, den helligste dag i den jødiske kalender (ligesom Hamas angreb på en anden jødisk helligdag, den 7. oktober, og den 11. september angreb de tårnene på Manhattan på årsdagen for belejringen af Wien).
Stærke billeder:
Hvorfor skal jihadisterne i Gaza få en stat, men ikke jihadisterne i Manchester, der dræber jøder? Det er ikke retfærdigt. Briterne bør straks indføre en tostatsløsning. Eller forresten, de britiske islamister har allerede gjort det.
Jøderne i Manchester var ikke israelske tjenestemenn eller demonstranter for Israel, ligesom dem, der blev dræbt i USA for et par måneder siden. De var bare mennesker, der bad på den jødiske forsoningsdag.
Inde i synagogen blev gudstjenesten ledet af Daniel Walker, rabbineren der reddede menigheden ved at barrikadere sig selv indenfor. På billeder lagt ud på sociale medier, ses han iført den traditionelle hvide tunika, der bæres til højtider, med en blodplet på. Et af ofrene er en sikkerhedsvagt. Hvis multikulturalisme er så vidunderligt, hvorfor er alle synagoger i Vesteuropa så beskyttet af politi og vagter?
Rabbi Daniel Walker of Heaton Park synagogue in Manchester, that was attacked today, on Yom Kippur, pictured with blood on his Kittel – a white robe worn by Ashkenazi Orthodox Jews. pic.twitter.com/2KjHmDFJ6W
— Arsen Ostrovsky ️ (@Ostrov_A) October 2, 2025
Manchesters borgmester, Andy Burnham, udtalte til BBC: “Det er en alvorlig hændelse, men jeg kan forsikre jer om, at faren ser ud til at være overstået.”
Nej, det er langt fra overstået. Vi er alle i fare.
Når Manchester Cathedral fejrer Ramadan, bør man være bekymret.
Når pengene til en kirke til salg i Manchester, kommer fra en moské, bør man være bekymret.
Når byen Manchester annoncerer, at den ikke vil tænde julelys, bør man være bekymret.
Når palæstinensiske demonstranter klatrer op til toppen af Manchester Cathedral, bør man være bekymret.
Når en politibetjent i Manchester Arena – hvor en islamistisk terrorist dræbte 22 briter, mange af dem børn, under en Ariana Grande-koncert – ikke tjekker en bombemand af frygt for at blive beskyldt for “racisme”, bør man være bekymret.
Når Muhammad er det mest almindelige fornavn i Manchester, bør man være bekymret.
Når 22,3 procent af Manchesters 553.000 indbyggere er muslimer, en stigning fra 15 procent i 2017, bør man være bekymret.
Når det britiske Department for Work and Pensions, slår en stilling op i Manchester Sharia Council, bør man være bekymret.
Når jødiske børn bliver angrebet på Londons togstationer, og London er blevet “en no-go-zone for jøder”, som anti-ekstremisme-forkæmperen Robin Simcox har rapporteret, bør man være bekymret.
Når politiet i Manchester fjerner plakater med ansigterne på Hamas-gidsler, bør man være bekymret.
Man bør være bekymret, for det starter med jøderne (mine artikler om antisemitisme er her), men det stopper aldrig med jøderne. I dag stikker de jøder ned på Yom Kippur, i morgen stikker de kristne ned juleaften.
Samuel Hayek, leder af Jewish National Fund i Storbritannien, har sagt: “Jøder har ingen fremtid i Storbritannien.” Den demografiske ændring skræmmer ham. Den muslimske befolkning i England kan tredobles i løbet af de næste tyve år. “Jeg er ikke imod nogen minoriteter, eller imod muslimer i Storbritannien eller Europa, men imod enhver, der spreder had,” siger Hayek. “Sådan ser jeg udviklingen i den nærmeste fremtid.”
Hayek har ret: Om ti år vil det være værre, om tyve år endnu værre, og så vil folk næppe huske, hvordan det var før.
Det er lidt ligesom Alexandria i Egypten: Det var et livligt sted, fyldt med italienere, englændere, grækere, jøder, homoseksuelle… Alle er væk. Og nu hersker islam suverænt på slagmarken.
Videoen af angrebet på synagogen i Manchester viser ikke et normalt samfund, men et dysfunktionelt, dekadent samfund, der er dømt til at implodere. Enten bekymrer vi os virkelig og handler derefter (vi ved, hvad vi skal gøre), eller også må den sidste mand, der står tilbage, gøre sig klar til at slukke lyset.