Den danske stat har passivt siddet og kigget på et værditab på over 400 milliarder kroner, siden Ørsted-aktien toppede i begyndelsen af 2021. Nu skal danske skatteydere direkte finansiere opførelsen af vindmøller ud for New York med et kapitalindskud på 30 milliarder ud af i alt 60 milliarder kroner, fordi ingen andre vil.

Det er en skandale.

At Ørsted må tigge som en ruineret hasardspiller er ikke blot en virksomhedskrise. Det er afslutningen på illusionen om, at vindmøller og solceller kan bære Europas energiforsyning. Vindmøllerne er ikke blot grimme, nu står de også som stumme monumenter over politisk idealisme. Ørsteds kollaps er symptomatisk for en større europæisk energikatastrofe, der udspiller sig i disse år.

Når drømmene møder virkeligheden

I august 2025 aflyste Tyskland sit vindmølleudbud på 2,5 gigawatt, fordi ingen bød på projekterne uden statstilskud. Hvilket chok – hvem havde dog regnet med, at virksomheder ikke ville tabe penge frivilligt? Danmark måtte aflyse sit store udbud af energiøer af samme årsag.

Spanien og Portugal oplevede tidligere på året omfattende strømafbrydelser som følge af ustabilitet i elnettet ved backup-kapacitetsproblemer og høj produktion fra sol- og vindanlæg.

Dette er ikke isolerede uheld, men tegn på den vedvarende energis svaghed: Den kræver konstante subsidier og skaber ustabilitet i elnettet. Den grønne energi vakler som en drukken mand mellem overproduktion og totalt blackout. Når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, må konventionelle kraftværker springe til. Når de producerer for meget, overbelastes nettet.

Den kommende energi-tsunami

Mens Europa kæmper med sin ineffektive og dyre, grønne energi, accelererer strømbehovet dramatisk. Europa står med bukserne nede og glor ud over havet, imens energi-tsunamien kommer væltende ind på land. Ifølge bl.a. Lars Tvede vil kunstig intelligens alene kræve op mod 50 atomkraftværkers kapacitet i USA i 2028, som er det dobbelte af New York Citys spidsbelastning. AI æder strøm som en umættelig Molok. Den nye “reasoning AI” bruger 50 gange mere strøm per forespørgsel end for blot seks måneder siden.

Dertil kommer robotteknologi, elbiler, varmepumper, industrilasere og produktion af e-brændsler. Europa står over for en energi-tsunami uden nogen plan for, hvordan behovet skal dækkes.

Konkurrenterne rykker – Europa halter

Kina tilføjede 400 gigawatt produktionskapacitet på ét år. Det er vilde tal. Faktisk en tredjedel af hele USA’s samlede kapacitet. Landet investerer mere i sit elnet end resten af verden tilsammen. Trump-administrationen har dog annonceret planer om at tredoble USA’s atomkraftkapacitet over de næste 25 år.

Europa? Her har man en genial plan: Luk de stabile kraftværker og håb på godt vejr. Mens Kina bygger, lukker Europa ned. USA planlægger fremtiden, Europa lever i fortiden. Tyskland nedlagde sine sidste atomkraftværker i 2023, mens landet samtidig kæmper med de højeste elpriser i verden.

Atomkraftens uomgængelige fordele

Hvorfor er atomkraft løsningen på Europas energikrise? Fordi atomkraft er stabil. Atomkraft er ren. Atomkraft er billig. Ikke at opbygge, men langsigtet. Et moderne atomkraftværk producerer elektricitet med en driftstid på 90-95 procent. Vindmøller når 25-30 procent.

Klimamæssigt er atomkraft også det bedste, vi har. Atomkraft udleder mindre CO2 per kilowatt-time end både sol- og vindenergi, når man medregner produktion, transport og bortskaffelse af anlæggene. Et atomkraftværk på én kvadratkilometer producerer samme mængde strøm som vindmøller på 300 kvadratkilometer.

Forsyningssikkerheden er afgørende. Atombrændsel kan lagres i årevis, og Europa ville blive uafhængig af ustabile leverandører. Mens vindmøller kræver sjældne jordarter fra Kina, solceller afhænger af kinesisk produktion, naturgas af russerne, og olien af de islamiske diktaturer, kan atombrændsel leveres fra stabile demokratier som Canada og Australien.

Økonomisk er atomkraft konkurrencedygtig på lang sigt. De høje anlægsomkostninger opvejes af lave driftsomkostninger gennem 60-80 års levetid. Frankrig har nogle af Europas laveste elpriser takket være atomkraft, mens Tyskland med sine grønne energi har de højeste.

Teknologisk undergår ny atomkraft en revolution. Små modulære reaktorer kan bygges på fabrikker og installeres lokalt. Generation IV-reaktorer kan bruge eksisterende atomaffald som brændsel og reducere radioaktivt affald med 99 procent. Disse teknologier er ikke science fiction, men under udvikling af førende selskaber som Rolls-Royce, NuScale og TerraPower.

Vågn op eller bliv irrelevant

Europa kan vælge atomkraft og en sikker fremtid eller vedvarende energi og økonomisk irrelevans. Ørsteds krise er blot begyndelsen på et større sammenbrud af den grønne energidrøm. Mens USA og Kina bygger atomkraftværker og sikrer deres energiforsyning, halter Europa bagud med utopiske planer om vindmøller og solceller.

Politikerne må vende tilbage til realiteterne. Atomkraft er ikke fremtidens energi. Det er nutidens løsning på morgendagens problemer.

Af Kasper Støvring, forfatter, ph.d.