Da Fox News-kommentatoren Mark Levin lørdag blev spurgt, hvad der kan forklare det demokratiske partis årelange løgnekampagne og lawfare mod præsident Trump og hans tilhængere, svarede han, at det hele kan reduceres til et spørgsmål om magt. Demokraterne præsenterer ikke nogen egentlig politik til forbedring af jævne amerikaneres forhold. Deres eneste ambition er at sikre sig magten, og hvis det ikke lykkes, bruger de ethvert middel til at undergrave og sabotere deres modstandere. Som det netop til fulde er demonstreret af de dokumenter til belysning af Russia-hoaxen, som Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, netop har offentliggjort.

Demokraterne og deres medier vil enten ikke fortælle om afsløringerne, eller de afviser dem som det pure opspind beregnet på at aflede opmærksomheden fra Donald Trumps påståede deltagelse i sexorgier med småpiger. Demokraterne har med andre ord besluttet at fortsætte med deres ti-år-lange kampagne mod Trump. Først var han russisk agent. Nu er han pædofil.

Tulsi Gabbard har overdraget de hidtil hemmeligholdte dokumenter til Justitsministeriet, der må afgøre, om der skal rejses straffesag mod de demokratiske operatører, som efter ordre fra Barack Obama producerede falske beviser på en sammenrotning mellem Trump og Putin og løj under ed, når de blev udspurgt i Senatet.

De kan imidlertid føle sig sikre. Obama kan ikke dømmes, da han som tidligere præsident er straffri, og de øvrige medlemmer af hans ”politbureau” vil aldrig blive dømt, fordi der altid vil være demokratiske medlemmer af den jury, som skal fælde dom, og det er utænkeligt, at de vil krumme et hår på hovedet af deres forbilleder. Mark Levin har nemlig ret i, at den interne amerikanske konflikt ikke handler om at beskytte retsstaten, men udelukkende om magten for enhver pris.

Det spørgsmål, der sjældent bliver stillet, er, hvad demokraterne vil bruge magten til, for magt skal vel tjene et formål. Der må være et politisk eller økonomisk projekt, som magten skal bruges til at fremme.

I den forbindelse springer det i øjnene, at de amerikanske eliter de seneste 30 år har eksporteret amerikanske arbejdspladser og udtyndet den amerikanske industri til gavn for de store kapitalinteresser, som har scoret uanede summer på at afvikle USA. Den ideologiske begrundelse for disse bestræbelser har været påstanden om, at vi lever i en helt ny, globaliseret verden, hvor kapitalen og arbejdspladserne skal flyde frit, og hvor nationalstaterne er gået af mode. Det samme er derfor den gamle opfattelse, at en nation må have grænser, som udefrakommende ikke uden videre kan overskride.

Magthaverne forsikrede, at ved at udflage USA’s produktive fundament, spredte de også amerikanske værdier så som demokrati og retsstater. Efter årtiers mislykkede forsøg på at omdanne resten af verden til små USA’er, står globalisterne nøgne og uden argumenter for at videreføre den politik, som de har tjent tykt på. Derfor hader de Trump for hans Amerika-først politik. Den vil nemlig medføre, at de store kapitalkoncentrationer må forklare sig for den befolkning, som de hader og foragter.

Demokratiske politikere, som ikke er stort andet end stik-i-rend-drenge for deres kapitalistiske bagmænd og opdraggivere, jamrer over udsigten til, at der ikke bliver arbejdskraft til at vaske deres tallerkner, passe deres haver eller holde landbruget i gang, når Trump lukker grænsen for illegale migranter, der påtager sig jobs, som ingen amerikanere vil have.

Sandheden er naturligvis, at der altid vil være arbejdere, hvis lønnen er god nok. Og her har vi humlen: De rige og mægtige ønsker billig arbejdskraft, som kan undergrave amerikanske arbejderes realløn. Det synes flere amerikanere at have erkendt.

De fleste, der hører på demokraterne, vasker deres egne tallerkner og passer deres egen have. Så demokraternes jeremiader vil næppe gøre det store indtryk.

Det var en historie om USA. Det er på tide, at vi stiller spørgsmålet, hvem der drager økonomisk og politisk fordel af de seneste årtiers afvikling af de europæiske nationalstater i form af den uhæmmede og planlagte masseindvandring af fremmede, der ikke vil have med os at gøre. For tag ikke fejl! Massive og uoprettelige samfundsændringer finder ikke sted, med mindre nogen har fordel af det.