“All I have is a voice to undo the folded lie.”

Dikt: “September 1, 1939”,  W. H. Auden.

Om Hamas’ propaganda og antisemitisme

Hamas’ propaganda er blevet Vestens standard, når det kommer til fakta og kilder til krigen i Gaza. Påstandene formidles uden at politikere, mediehuse eller andre, der har stærke meninger om Israel, reflekterer kritisk over dem. Israels fjender ignorerer Hamas’ ærligt erklærede intention: De vil bygge en terrorstat på Israels ruiner. Til trods for at Israel gang på gang har været villig til at opgive store landområder til gengæld for fred, har både PLO og Hamas gang på gang sagt nej, fordi målet altid har været at overtage hele Israel.

Den stadigt stigende vold og antisemitisme, vi oplever i Europa, bliver ikke taget alvorligt. Reaktionerne mod Israels venner og jøder i Europa bliver stadig mere ekstreme. Onsdag i denne uge blev en gruppe jødiske, franske børn med magt trukket ud af et fly på vej fra Spanien til Frankrig. Deres 21-årige leder, en pige, blev kastet til jorden og lagt i håndjern. Forbrydelsen? De bar kippaer og tsitsit og sang på hebraisk! Børnene, der aldrig havde sat deres fod på israelsk jord, blev skældt ud af kabinepersonalet for at tilhøre “en folke-drabs-stat”.

Norges SV og Rødt, føler sig helt trygge ved at nominere Francesca Albanese til Nobels Fredspris. De foreslår således en jødehader, som gentagne gange er blevet taget i at lyve, og som i årevis kaldte sig selv advokat på falskt grundlag. Andre, som en repræsentant for Venstre, foreslår endda, at NATO bør bombe Israel!

Trods massakren og bortførelsen af israelske gidsler  i oktober 2023, og trods dagens stigende antisemitisme, har 30 lande for nylig underskrevet en stærk erklæring mod Israel, der kræver en ubetinget afslutning på krigen i Gazastriben. Hvorfor gør de dette? Hvad er det, der får store dele af Vesten til at reagere så irrationelt, når det kommer til Israel?

Det var FN’s generalsekretær, Gutierres, der begyndte at sprede påstanden om, at der dagligt var behov for 500 lastbillæs mad til Gaza. Han gjorde dette på trods af, at selv FN-data fra 2022 viser, at et gennemsnit på 291 lastbiler om dagen kørte ind i Gaza via Israel og Egypten, hvoraf omkring halvdelen transporterede byggematerialer, som vi nu ved blev brugt til at bygge tunnellerne, og kun omkring 73 transporterede mad.

Enhver kan google, og inden for få sekunder finde ud, at mængden af fødevareforsyninger, der sendes til Gaza, er stor i forhold til befolkningens størrelse. Men Hamas og FN lader enorme mængder mad rådne i varmen for at presse Israel til at give kontrollen over den humanitære hjælp tilbage til Hamas, som det har været tilfældet siden 2007. Så sent som onsdag i denne uge, affyrede Hamas raketter mod Gaza Humanitarian Foundation (GHF) fødevare distributions område, vel vidende om, at det ville skabe endnu en storm at dræbe civile der. Sociale medier er oversvømmet med videoer, der viser Hamas slå og skyde, både civile og hjælpsarbejdere for, at forhindre dem i at indsamle mad fra GHF.

FN’s kamp mod GHF, med støtte fra freds-industrier, er en kamp om ressourcer og magt. Hvis FN, EU og freds-industrien havde samarbejdet med GHF og lagt pres på Hamas, kunne Hamas have været tvunget til at løslade gidslerne, og i så fald ville krigen have været slut for længst, med nok mad til alle.

COGAT, som er den israelske myndighed, der håndterer kontakten med den arabiske befolkning i Judæa, Samaria og Gaza, skriver i sin erklæring:

“I modsætning til hvad mange tror, er der INGEN GRÆNSE for antallet af lastbiler, der transporterer humanitær hjælp, og som kan komme ind i Gaza. Den virkelige flaskehals ligger hos FN og internationale organisationer, hvis indsamling af hjælp fra grænseovergangene er faldet kraftigt i løbet af den seneste måned. Først efter et formidabelt pres genoptog FN og internationale organisationer indsamlingen. På bare to dage blev over 270 lastbiler indsamlet fra Gaza-siden af grænseovergangene Kerem Shalom og Zikim af FN og internationale organisationer.”

Der er utvivlsomt et antal civile, der sulter og er underernærede i Gaza, og dette skal stoppe, men det er ikke kun på grund af Israel og/eller GHF. FN og Hamas’ kyniske misbrug af mad, som et middel til afpresning af Israel og GHF, er en vigtig faktor i den nuværende situation, uden at det har vakt megen interesse på avisredaktionerne.

Hverken dette, eller Hamas, blev nævnt én eneste gang i fredagens Dagsnytt 18 på NRK, som hurtigt udviklede sig til en ensidig debat, der fordømte Israel, uden at nogen tilstedeværende kunne fremlægge Israels synspunkter på sagen. Alle tre deltagere var enige og havde faktisk intet at debattere om. Påstande blev sendt ud i den blå luft, og der døde sandheden igen, som vi er så vant med på NRK. En klage til Norsk Kringkastingsråd blev sendt, men vi har allerede svaret.

Sandheden kommer altid efter løgnen

Det, der sker i Gaza, er en krævende urban krig, mod hensynsløse fanatiske islamistiske terrorister. Mange uskyldige civiles liv kunne være blevet skånet, og krigen kunne være blevet stoppet allerede i oktober 2023, hvis Vesten og FN havde tvunget Hamas til at nedlægge sine våben og frigive gidslerne fra dødstunnelerne. Desværre ønsker både FN og 30 lande at belønne Hamas med en palæstinensisk stat.

Civile i Gaza bliver dræbt trods forhåndsadvarsler fra IDF, fordi Hamas bevidst har bygget sin infrastruktur under skoler og hospitaler, netop for at misbruge lokalbefolkningen og gidslerne som menneskelige skjolde. Hamas-leder Ismail Haniyeh erklærede dette åbent: “Vi elsker døden, som de elsker livet.” At anerkende dette betyder ikke, at Israel er hævet over kritik eller ansvar. I en kompleks urban krig kan IDF begå fejl, ligesom enhver anden krigsførende part.

Det, vi ser nu, er en desperat propagandakrig mod Israel. Vi husker påstanden om, at 14.000 børn ville dø af sult inden for 48 timer, som rapporteret af  medier, men som fortog sig kort tid efter. Det samme skete med Hamas’ propaganda om de 500, der angiveligt blev dræbt på Al-Ahli Arab Hospital i oktober 2023. Løgnene blev afsløret, men skaden var sket.

Hver eneste død som følge af krigen, uanset side, er selvfølgelig én for meget, men at kalde det et folkedrab er i det mindste uanstændigt. En sådan kynisk misbrug af begreber som apartheid, folkedrab og besættelse, uden hensyntagen til begrebernes juridiske betydning, fører ikke til andet end øget antisemitisme.

Vi må derfor stå sammen med civilbefolkningen i Gaza og gidslerne. Vi må også bekæmpe dagens tsunami af propaganda mod Israel og tsunamien af antisemitisme; den må ikke have nogen plads i vores samfund.

Når propaganda, fordomme og dæmonisering får lov til at sprede sig, kan tavshed ikke være vores svar i stedet for nøgtern, afbalanceret nyhedsrapportering.

Som Auden skrev: “Alt jeg har er en stemme, en stemme der kan udfolde den foldede løgn.”  Vi har alle den stemme.

Denne og flere andre artikler kan findes på SMA’s hjemmeside: Senter mot antisemittisme