Samnytt har skrevet en artikel om, hvordan et stigende antal kvinder er ved at ændre det svenske politi- og retssystem.

I de seneste årtier har kvinder fået en stadig mere dominerende rolle i den svenske offentlige sektor. Og det ser ud til, at kvindernes dominans vil stige, også inden for politiet og sikkerhedsmyndighederne.

I 2023 blev Petra Lundh udnævnt til chef for Rigspolitiet, en rolle hun påtog sig med en baggrund som præsident for Svea Hovrätt og medlem af det kvindelige juridiske netværk Hilda. Hendes lederskab er blevet fremhævet i forbindelse med den eskalerende vold i Sverige.

Udnævnelsen af Linda Staaf som chef for efterretningsenheden i den nationale operationsafdeling (NOA) har også skabt debat, især i lyset af koranoptøjerne i 2022, hvor over hundrede politifolk blev såret. Kritikken gik på, at politiet ikke fik korrekte oplysninger fra Staafs efterretningsenhed.

Siden 2023 har Petra Lundh været chef for Rigspolitiet med ansvar for Sveriges indre sikkerhed, mens Charlotte von Essen er chef for den svenske sikkerhedstjeneste (Säpo). Katarina Johansson Wedin har rollen som rigsadvokat og er ansvarlig for at retsforfølge landets mest alvorlige straffesager. I det svenske forsvar er Eva Skoog Haslum blevet udnævnt til viceadmiral og chef for den operative kommando. Disse udnævnelser har rejst spørgsmålet om ekspertise kontra kønsbalance i landets højeste sikkerhedsfunktioner.

Samnytt har været i kontakt med Erik J. Olsson, forfatter og professor i teoretisk filosofi ved Lunds Universitet. De spørger, hvad kvinders dominans i ledende stillinger hos politiet og sikkerhedsmyndighederne kan føre til:

»Det, der sker i sager som det nylige skoleskyderi i Örebro, er, at politiet som organisation bliver mere frygtsomt og mindre tilbøjeligt til at tage risici. De vil ikke gøre ting, der kan blive kritiseret, de bliver forsigtige på forskellige måder. Og nogle gange er det en rigtig god ting.« Han fortsætter:

»Men så har du de her sager, hvor du er nødt til at tage en risiko, hvor du er nødt til at gå ind og neutralisere gerningsmanden. Og hvis du har en kvindelig leder, kan det være sværere at give den ordre. Det er kontraproduktivt at sende folk ind, fordi de risikerer at blive dræbt i processen. Jeg synes, at skyderiet i Örebro er et slående eksempel på en organisation, som ikke er i stand til at gennemføre sin egen strategi, når det gælder vedvarende dødelig vold.«

Kvinder er mere tilbøjelige til at være imødekommende. I praksis betyder det, at kvinder, selv om der er undtagelser, har en tendens til at ville løse problemer gennem dialog.

Olsson påpeger dog, at »det forudsætter, at den anden part er interesseret i at indgå en aftale og samarbejde. Og det er mildest talt ikke altid tilfældet med bandekriminelle.«

Hvad er konsekvenserne af feminisering og feminin tænkning for det, vi kalder statens voldsmonopol?

»Det er det store spørgsmål. Politiet og ordensmagten bør have et voldsmonopol i samfundet. Men hvis dette voldsmonopol så i forskellige tilfælde giver efter, når det gælder optøjer eller individuelle gerningsmænd, som så at sige får lov til at »gøre arbejdet færdigt« i stedet, så er dette voldsmonopol truet,« svarer Olsson og fortsætter:

»Det er det, der gør det, der skete i Örebro, så alvorligt for mig. Det var et af de tilfælde, hvor man tænker: Åh gud, man er nødt til at gå derind. Gerningsmanden kunne have skudt 20, 30, 40 mennesker derinde, hvis han havde haft ammunition nok. Nu var politiet ‘heldige’, at denne person begik selvmord, men det kunne have været meget, meget mere alvorligt, det var allerede meget alvorligt«.

»Med den udvikling, vi har nu, er vi sandsynligvis på vej mod et værre samfund, ikke et bedre«, siger Erik Olsson.

Samnytt har også kontaktet samfundsdebattøren og forfatteren Pär Ström, som længe har arbejdet med ligestillingsspørgsmål. Hvordan ser han på det faktum, at flere og flere kvinder bliver ledere inden for politi og sikkerhedstjenester?

»Det er meget risikabelt og dårligt for samfundet, hvis kvindelige værdier får lov til at sprede sig på områder, hvor der er brug for naturlig mandlig hårdhed. På områder, der har med beskyttelse og sikkerhed at gøre, og hvor der kan være behov for vold. Men det er vigtigt at understrege, at dette spørgsmål om mand og kvinde er på gruppeniveau. Der findes hårde og seje kvinder, og der findes bløde mænd, men i de fleste tilfælde findes de ikke, hvilket betyder, at hvis man besætter sikkerhedsstillinger med mange kvinder, er det sandsynligt, at der vil ske en reel indskrænkning af den til tider nødvendige hårdhed.” Han fortsætter:

»Det svenske samfund står over for en ny magtbalance, hvor kvinder i stigende grad dominerer i lederroller. Det er svært at se, hvordan det kan fremme ligestilling mellem kønnene, og der er også spørgsmål om de langsigtede virkninger af denne kønsdominans – især i sikkerhedskritiske organisationer. Uddannelsessystemet spiller en nøglerolle i denne udvikling. Hvis det nuværende karaktersystem fortsætter med at favorisere piger, kan drengenes fremtidige muligheder for at konkurrere om magtpositioner blive yderligere reduceret«, mener han.

»Men i sidste ende betyder denne form for kvindelig dominans og kvindelig selvstændighed normalt enden på en civilisation. For at sige det lidt mere brutalt, men i det lange løb betyder det enden på en civilisation, hvis man ikke længere kan forsvare og beskytte sig selv.« fortæller Pär Ström til Samnytt.