John Martin Johansen 
Lørdag morgen opdagede den hollandske kystvagt en gummibåd, der drev rundt ud for kysten ved Breskens i Zeeland. Der var 38 personer om bord.
De var alle mænd. Ikke en eneste kvinde. Ikke et eneste barn.
36 af dem hævdede at være fra Afghanistan. De to andre var fra Sudan; de blev anholdt for menneskesmugling.
Der var ingen identitetspapirer eller redningsveste at se. Der var heller ingen motor.
Der var dog brændstof dunke om bord.
Det hollandske grænsepoliti undersøger nu, om motoren faldt i havet, eller om den blev fjernet med vilje. Vil du gætte på, hvad vi tror?
En båd uden motor er en båd, der har brug for redning. Og en båd, der har brug for redning, bliver bugseret i havn.
Det var præcis, hvad der skete. Båden blev bugseret til Cadzand. Ingen kom til skade, og ingen led af hypotermi. Efter en hurtig kontrol blev de 36 mænd kørt med bus til et nærliggende modtagecenter.
”Det er første gang, vi ser dette i hollandsk farvand,” udtalte Doron Wallin, talsmand for grænsepolitiet.
Det bliver næppe sidste gang.
Lad os kalde en spade for en spade. Der er ikke tale om flygtninge. Mellem Afghanistan og Westerschelde ligger mange sikre lande. Ingen af disse 36 mænd behøvede at stige om bord i en gummibåd for at redde livet. De gik om bord, fordi de havde betalt for det.
Prisen for en overfart kan løbe op i 2.000 euro pr. person, som skal betales kontant på forhånd. Fattige mennesker fra Kabul har ikke den slags penge liggende. Der er tale om planlagte rejser, faciliteret af kriminelle rejsearrangører.
Og hvem er efterladt i Afghanistan under Taliban? Kvinderne. Faktisk er det afghanske kvinder, som Holland i år har besluttet at give asyl, fordi de lever under et styre, der har udelukket dem fra samfundet. Men det er ikke dem, der sidder i gummibådene.
I stedet er det unge mænd. De befinder sig nu på et modtagecenter, med gode udsigter til at få lov til at blive. Næsten otte ud af ti afghanere, der søger asyl i EU, får tildelt beskyttelse allerede i første omgang.
Regnestykket er enkelt: Bryd loven, betal menneskesmuglerne, skaf dig af med motoren – og bliv reddet. Der venter en seng, mad, en advokat og – efter alt at dømme – opholdstilladelse. Norge tager jo imod dem; det ved vi. Og der bliver aldrig mange nok.
I Europa kan det betale sig at være en lovbryder.
Hvorfor skulle nogen vælge at gøre det på en anden måde?
