Kopierede/fra hoften

En af Frankrigs mest fremtrædende stemmer inden for udenrigspolitik og diplomati hævder, at EU’s relative tilbagegang i global magt og indflydelse sker tre gange hurtigere, end det var tilfældet, da det kejserlige Kina brød sammen under Qing-dynastiet i 1800-tallet.

I et omfattende essay offentliggjort i «Le Grand Continent» advarer Luis Vassy, direktør ved det prestigefyldte universitet Sciences Po og tidligere højtstående fransk diplomat, om, at Europa er ved at miste grebet om virkeligheden. Dagens verden styres af magtpolitik. Vestlige værdier og regler kommer i bedste fald i anden række.

– Europa må lære magtpolitik og strategisk tænkning

Vassy underbygger sine advarsler med konkrete tal: Mellem 2008 og 2025 – på blot 17 år – faldt EU’s andel af verdensøkonomien fra 30 til 17 procent. Til sammenligning tog det Kina 50 år (1820–1870) at gennemgå et tilsvarende relativt fald. Frankrig udgør i dag kun én procent af verdens befolkning og står for 2,5 procent af den globale produktion.

– Relativt set falder vi tre gange hurtigere end Qing-dynastiet, skriver Vassy.

Qing-dynastiets sammenbrud førte til »ydmygelsens århundrede« – et århundrede præget af udenlandske invasioner, tab af suverænitet, teknologisk underlegenhed og intern opløsning. Vassy bruger historien som en indikator på, hvor hurtigt en tidligere dominerende civilisation kan miste sin position, når den ikke formår at tilpasse sig skiftende globale magtforhold.

Ifølge Vassy bestemmes Europas skæbne i stigende grad af kræfter uden for Europas egne grænser:

– Betingelserne for vores fælles liv, vores sociale model, vores frihed og vores mulighed for at vælge vores egen vej bestemmes i høj grad uden for Europa.

Han kritiserer den europæiske magtelite – først og fremmest i Bruxelles og Paris – for at behandle international politik som en forlængelse af indenrigspolitikken; de er ikke i stand til at forstå den som en arena præget af magt, konkurrence og strategisk tænkning. Europa er gået fra at udøve indflydelse i verden til at blive underlagt andres indflydelse.

Vassy mener, at Europa har brug for en radikal intellektuel omlægning. Magteliten må genopdage strategisk autonomi, magtens sprog og de barske realiteter, der er forbundet med »det internationale anarki«. Magtpolitik og strategisk tænkning må igen sættes i centrum for uddannelsen af europæiske ledere.

Vasseys bekymring har vakt opmærksomhed – især blandt realister. At den kommer fra det franske etablissements inderste kreds, gør den ikke mindre interessant.