Europæerne går ind for propaganda mod USA og Israel. Det er ikke for ingenting, at Benjamin Netanyahu og Yoav Gallant er blevet tiltalt og efterlyst for krigsforbrydelser. Hvis Den Internationale Straffedomstol, ICC, havde haft modet, ville de også have tiltalt Trump og Hegseth. Hvis man sammenligner denne moralske vrede med det, europæerne gør i Ukraine, ser billedet helt anderledes ud.

Europæerne tester dødelige droner i stor skala i Ukraine. De ødelægger både infrastruktur og mennesker. Norge har investeret 12 milliarder norske kroner i denne dødbringende industri.

Vi hører nu, at bombningen af broer og anden infrastruktur i Iran kan være en krigsforbrydelse, bl.a. fra EU-præsident Antonio Costa. Sådan taler EU’s ledere om den supermagt, de er helt afhængige af, både når det gælder forsvaret af Ukraine og deres eget territorium. EU-lederne har et mindreværdskompleks og en antipati over for Trumps USA, som kan vise sig at være fatal. Alle, der så Trumps pressekonference i Det Hvide Hus i mandags, så, at europæernes afvisning af at lade amerikanerne bruge deres baser og luftrum er noget, alle taler om.

Trump har gjort det klart, at uforudsigelighed er en del af hans taktik for at forvirre sin modstander. Men europæiske medier og politikere bruger det til at fremstille Trump som uforudsigelig. Det sker ikke, fordi de er naive som børn, selv om man nogle gange kan få det indtryk, men af ren og skær ondskab.

I Ukraine har europæerne sluppet deres krigslyst løs, selv om det er ukrainerne, der slår ihjel.

Krig handler om at dræbe, men europæerne taler, som om de er hævet over det beskidte arbejde. De er bedre.</p

Men på slagmarken udvikler de ny droneteknologi, og det er russere og ukrainere, der betaler prisen.

Den såkaldte kill zone på begge sider af fronten bliver konstant udvidet.

Europæiske firmaer samarbejder med ukrainere om at udvikle droner, der kan udslette både mennesker og bygninger.

En bro over en biflod til Dnipro havde vist sig at være vanskelig at torpedere.

Det var først, da en russisk soldat offentliggjorde et billede af undersiden, at ukrainerne/briterne indså, hvordan den var konstrueret, og hvor de svage punkter var. Et regiment, der arbejder med ubemandede systemer under ledelse af en ingeniør ved navn The Journalist, brugte kreative løsninger.

Malloy T-150, fremstillet af Malloy Aeronautics, et datterselskab af den britiske forsvarsgigant BAE Systems, blev aldrig udviklet som et våben. Den blev oprindeligt udviklet af den newzealandske opfinder Chris Malloy som en flyvende motorcykel til at drive kvæg i den australske outback, og den har siden udviklet sig til en logistisk drone, der transporterer forsyninger til frontlinjetropper.

Men på slagmarken i Ukraine kan alt bruges til andre formål. Journalistens team konstruerede en 50 kg tung formet sprængladning, som kunne sænkes ned med et kabel til broens svageste punkter, og som blev identificeret takket være den russiske soldats Instagram-konto.

“Det er det, vi gør,” sagde journalisten. “Vi tager eksisterende teknologi og presser den til det yderste.”</p

Enheden udførte 30 missioner i løbet af 60 dage, hvor de kastede 1,5 ton sprængstof og svækkede broens strukturelle stabilitet. Et sidste raketangreb fik den til sidst til at kollapse.

Rusland kontrollerer stadig øerne i Dnipro, men uden broen må de forsyne deres positioner med båd.

“Det er en meget langsommere måde at gøre det på, og bådene er nemme at ramme,” siger en journalist.

Avanceret teknologi i en stillingskrig. Krigen er inde i sit femte år, og ingen af siderne er i stand til at levere afgørende slag. Krigen er en kødhakker for begge sider. Trump taler om, hvor mange mennesker der bliver dræbt hver måned – omkring 30.000. Europæerne nævner kun, hvor mange russere der bliver dræbt. De påstår, at de bekymrer sig om ukrainerne, men taler aldrig om deres tab.

Droner handler om innovation, og her er der to andre lande, som er langt foran Storbritannien: Portugal og Tyskland.</p

“Vestlige producenter kommer med deres droner, og vi tester dem i kamp,” siger journalisten. “Det forkorter feedback-loopet og fremskynder innovationen. Vi kommer med ideerne, mens de leverer den finansiering og de komponenter, vi mangler.”

Droner er en anden måde at dræbe på: Upersonligt, uhæmmet, på afstand. Fjenden er et kryb på jorden. Droner minder om computerspil.

Det tyske firma Quantum Systems og det portugisiske firma Tekever har vist sig at være førende leverandører af luft- og havbaserede droner til rekognoscering og aflytning til Ukraine. En officer med kommandoen over en angrebsdrone-enhed med kaldesignalet “Ram” roste ikke kun Quantums Vector-drone – som af mange anses for at være en referencestandard for efterretninger på slagmarken på mellemlang afstand – men også virksomhedens tætte samarbejde med ukrainske enheder.

“Quantum indså meget hurtigt, at de var nødt til at være her,” sagde han. “De observerer deres produkter i aktion og reagerer hurtigt. Britiske virksomheder er langsommere.”

Når våbnene udvikles i laboratorier i andre lande, kan udviklerne distancere sig fra det, de laver. De ser ikke det resultat, som politikerne ønsker. At dræbe russere er noget, de stræber efter. Men politikere og medier indser aldrig, at det kan få konsekvenser for “os”.

Der er mange penge i krigen i Ukraine. Private og statsejede virksomheder går sammen og tjener på succeser, dvs. hvis våbnene viser sig at være effektive.

Dette tales der ikke højt om. De europæiske våbensystemer tjener et højere formål og er derfor undtaget fra moralske kriterier.

Er det derfor, vi aldrig ser billeder fra slagmarken?

;