Nyt

Den 84-årige Miriam Lancaster vågnede en morgen i april 2025 med smerter i lænden. Hun ringede efter en ambulance, og på hospitalet blev hun tilbudt dødshjælp, før hun blev undersøgt, der blev taget prøver, og der blev forsøgt behandling.

Ifølge Miriam og hendes datter Jordan Weaver, der var til stede, blev hun tilbudt dødshjælp, før nogen havde vurderet, om skaden kunne helbredes.

– Vi vil gerne tilbyde dig døden

– Jeg tog til Vancouver General Hospital, hvor jeg blev kontaktet af en ung kvindelig læge, der indledte med at sige: »Vi vil gerne tilbyde dig MAiD.«

MAiD står for Medical Assistance in Dying – Canadas ordning for lægeassisteret dødshjælp, som blev legaliseret i 2016 som en »sidste udvej« – og som siden da er blevet kraftigt udvidet.

Miriam blev chokeret.

– Det var det sidste, jeg tænkte på. Jeg ville bare finde ud af, hvorfor jeg havde så ondt i ryggen – jeg tog ikke på hospitalet, fordi jeg ville dø, har hun senere fortalt i et videointerview.

Hun afslog »tilbuddet«.

Det blev konstateret, at hun havde brækket korsbenet (sacrum) – en smertefuld, men fuldt ud behandlelig skade. Efter en måneds genoptræning og fysioterapi var Miriam fuldstændig kommet sig. Smerterne forsvandt, og hun genvandt sin bevægelighed og styrke.

Og så gjorde hun det, der adskiller hendes historie fra tusindvis af andre MAiD-historier – noget, der er blevet et symbol på kynismen i Canadas medicinske dødskult:

I februar 2026 rejste hun til Guatemala og besteg vulkanen Pacaya – en aktiv vulkan med stejle stigninger og røgende lavastrømme.

Billederne af den livlige 84-årige på toppen af vulkanen er gået viralt og er blevet et vidnesbyrd om livsvilje.

Miriam Lancaster selv sammenfatter det enkelt:

– Jeg valgte livet. Og livet valgte mig.

Padre Loring udtrykker det ganske klart:

– Eutanasi camoufleres sprogligt ved at kalde det »en værdig død«. Det ville naturligvis være svært at kalde det legaliseret drab. Vi er nødt til at skjule denne forfærdelige virkelighed, nemlig at lovgivningen tillader drab på mennesker.

Det kaldes en værdig død, og det er en løgn. At dø med værdighed betyder at acceptere døden frivilligt, hvor og når Gud vil, og frem for alt i Guds nåde, vel vidende om, at smerten har en forløsende værdi. Så denne person, der frivilligt accepterer døden, som accepterer Guds vilje, efter at have ordnet alle familiære og åndelige anliggender… det er at dø med værdighed.

»Vi dræber ham, så han ikke skal lide« – det er den undskyldning, man bruger, når man taler om eutanasi. Nej! For at han ikke skal lide, kan vi give ham lindrende behandling. Men aldrig, aldrig dræbe den syge. Løsningen på sygdom er aldrig at dræbe den syge.

Spanien: I dag skal den 25-årige Noelia Castillo Ramos dø