Der skal torsdag være ”forhandlinger” mellem udsendinge fra USA og Den Islamiske Republik. De foregår i Geneve.

Man spekulerer på, hvad Trump håber at opnå. Han må vide, at de islamiske blodhunde vil love hvad som helst, men at det intet betyder i den virkelige verden. Koranen har nemlig bemyndiget dem til at lyve og overtræde enhver aftale, hvis det tjener islams interesser. Hvis Trump ikke selv ved det, har han utvivlsomt hjælpere, der kan fortælle ham det. Kort sagt er enhver såkaldt aftale med mullahstyret ikke bare værdiløs, men en hjælp til de langskæggede, således at de i fred og ro kan forberede deres næste anslag.

Mullaherne tror nemlig, at Allah har beordret dem til at udrydde alle jøder, kristne, ateister og tilhængere af enhver anden religion end shia-islam, og da de gerne vil i Muhameds himmel, hvor de til evig tid kan dyrke sex med villige jomfruer, kan de naturligvis ikke indgå bindende aftaler med de vantro. De kan love hvad som helst for at holde deres ”forhandlingspartnere” hen med snak, men de viger ikke fra den vej, som de tror, at Allah har anvist dem.

Det er på den baggrund, at den israelske brigadegeneral Amir Avivi advarer om, at de iranske missiler ikke bare kan ende med nukleare sprænghoveder (som mullaherne antages ikke at have), men med kemiske og biologiske, som de formentlig har. Han anbefaler derfor, at USA gennemfører et massivt og afgørende slag for at bringe de iranske galninge til fald.

General Avivi siger, at faren for et kemisk eller biologisk angreb med langtrækkende ballistiske missiler styrker den opfattelse, at der er behov for en præventiv indsats mod det islamiske regime.

Hans advarsler kommer i kølvandet på en rapport fra The Foundation for Defense of Democracies, der citerer påstande om, at de iranske sikkerhedsstyrker tidligere i år har brugt ukendte kemiske substanser mod protesterende.

Trump-administrationen overvejer i disse timer flere mulige reaktioner på de iranske bødlers anslag, men Avivi anser det for mest sandsynligt, at USA i samarbejde med Israel vil rette et ødelæggende anslag mod mullaherne.

Man må håbe, at han får ret. Ikke mindst fordi Allahs mænd i Teheran måske allerede har missiler, der kan nå London, Rom og København, og fordi de ikke vil holde sig fra at bruge dem.

Mens Europa er optaget af at agitere for forfulgte indvandrere og fordømme jøderne og Israel, kan de langskæggede i Teheran gnide sig i hænderne ved udsigten til, at de snart kan udslette os. Når det sker, vil en imam stige op fra et hul i den iranske jord, hvor han har opholdt sig i 1400 år, og så vil der vanke alvorlige smæk til enhver, der ikke har bøjet sig for hans retsorden.

Jeg ved ikke, hvor mange af mine venner og følgere, der ser frem til sharia. Jeg gør ikke.