Kopierede/fra hoften

Ophidsede mængder går på gaden i Vestens byer, hver gang man opdigter en historie om jødiske forbrydelser. De flager med palæstinensiske flag og råber slagord som ”Fra floden til havet”. De fleste af dem aner ikke, hvilken flod eller hvilket hav, der er tale om, men én ting ved de: De hader jøder og ønsker Israel elimineret. De ved heller ikke, at det land, der nu hedder Israel var beboet af jøder for mindst 3000 år siden, som bekræftet af et utal af skriftlige kilder og arkæologiske fund.
Navnet Palæstina blev opfundet af den romerske besættelsesmagt i den hensigt at udviske mindet om det land, der hidtil havde heddet Judæa, jødernes land. For få årtier siden fandt det sovjetiske KGB det opportunt at puste nyt liv i påstanden om, at de arabere, der gradvist invaderede ”Palæstina” efter det syvende århundrede, var landets oprindelige befolkning, og at jøderne var imperialistiske kolonister.
Sådan lyder den fortælling, der motiverer de vestlige jødehadere. De vil gerne gøre sig til af at være humanister, der kæmper for de undertryktes sag. Men der er tydeligvis forskel på, hvilke undertrykte, der interesserer dem.
Det gælder således ikke de iranere, der i de seneste uger har rejst sig til kamp mod Irans bøddelregime. Ikke et pip har vi hørt fra Vestens professionelle demonstranter, de europæiske regeringer eller EU, som ikke skal have noget klinket, da de ikke vil lægge sig ud med gadens parlament. Hvis de skulle komme iranerne til undsætning mod det islamiske regime, ville det også rejse det ømtålelige spørgsmål, hvorfor vi i Europa har budt velkommen til talløse millioner af tilhængere af den ideologi, som iranerne ofrer deres liv for at blive fri for.
I Vesten hører vi derfor ikke meget om omfanget af det iranske regimes massemord på demonstranter og sagesløse borgere. Muligvis er 60.000 blevet skudt ned i gaderne, mens hundredtusinder er sårede. De islamiske bødler trænger ind på hospitalerne og henretter patienterne. Derefter kaster de sig over de læger, der har behandlet dem.
I Europa har vi ikke hørt om lignende grusomheder, siden Hitler besluttede at udrydde alle jøder.
Vestens herskende eliter og deres medier ryster ved udsigten til, at Iran bliver frit og kan fortælle, hvordan de afsindige mullaher har finansieret de såkaldte ”palæstinensiske” humanister Det meste af venstrefløjen og dens fangarme langt ind i de såkaldt borgelige partiet vil stå afklædte tilbage.
Vi venter stadig på Donald Trump, der bliver ved med at opbygge sin militære styrke omkring mullahregimet. Vi ved, at han har lovet at komme det iranske folk til undsætning.
Hvis han ikke handler, vil han gå over i historien som en af dens største forrædere.