Naser Khader har mange skarpe og gode observationer om Israel-Hamas-krigen. Vi risikerer en ny radikaliseret generation af unge indvandrere, der har fået en sag, som medierne og de vågne venstre støtter. Han kalder det, der sker, for en religionskrig.

Vi har endnu til gode at se unge muslimer stå frem og fordømme Hamas’ terror. Det er ufatteligt, hvad der lykkes for terrororganisationen Hamas med støtte fra Iran. De er aldeles ligeglade med landområder; for dem er det en religionskrig mod jøder. Jøderne er profetens fjender. De er ligeglade med den civile palæstinensiske befolkning. Målet er at etablere en islamisk stat på linje med ISIS. Og det er både vildt og skræmmende, at de kan få så mange unge mennesker i Vesten med på vognen. Et frit Palæstina bliver ikke frit, hvis Hamas vinder. Israelsk besættelse bliver bare erstattet med iransk besættelse.

Det ser ud til, at mødet med Vesten har skabt en radikalisering blandt unge med rødder i islam. De bliver mere radikale end deres forældre. De vil have kalifatet.

Vesterlændinge, især dem med erfaring fra venstrefløjen, burde forstå den fare, sådan en revolution udgør.

IS-kalifatet er ret nyt, men det var ikke blevet besejret, før vestlige politikere og opinionsdannere lavede kampagner for at bringe familierne “hjem” til Vesteuropa.

I mellemtiden har den vågnede bevægelse skabt en ny radikal generation blandt vestlige unge.

Hamas har endnu en fordel: Den palæstinensiske sag er ikke kun blevet overtaget af islamisterne, men også af woke-bevægelsen. Når der demonstreres under woke-paroler og Black Lives Matter, ser man ofte palæstinensiske flag. Det fortæller nok mere om BLM end om den palæstinensiske sag. Men jeg har også set LGBTQ+-organisationer udtrykke støtte til Hamas, vel vidende at de formentlig er de første, som Hamas vil hænge i gaderne, hvis de får magt, som de har agt. Hvordan LGBTQ+-miljøet kan støtte Hamas, står hen i det uvisse.

Woke-bevægelsen er vokset ud fra den vestlige elite. De har ikke forstået faren ved den nihilisme og ønske om ødelæggelse, der gemmer sig bag parolerne “fra floden til havet”.

Vestens muslimer er medskyldige i den stemning, der piskes op om jøder, hvis de ikke med ord til deres omgivelser tilkendegiver, at sådan opfører man sig ikke.

Men hvorfor skulle muslimerne vise sig mere ansvarlige end vesterlændinge? De har været i stand til at gøre, som de ville i årtier, og myndighederne har børstet dem af.

Alle har vidst, at muslimerne nærer antisemitisme, og at Israel kan få hadet til at blusse op, var oppe i dag. Men det kommer som en overraskelse for vores politikere og medier. – De så det ikke komme.

Det samme gælder medierne. Har DR, SVT og NRK ikke taget samme pro-palæstinensiske linje som Al Jazeera?

En af de store skurke i øjeblikket er den arabiske udgave af tv-stationen Al Jazeera. Det har intet med objektiv journalistik at gøre; det er en propaganda-kanal. Flere af kanalens stjernereportere ligefrem jublede på sociale medier, da billederne af massakren på de unge, der deltog på musikfestivalen, tonede frem, og Israel blev overfaldet den 7. oktober.

Vores statlige medier gik ikke så langt. Men de benyttede første lejlighed til at tale om noget andet end 7. oktober.