Man behøver tre ting, for at en demokratisk republik skal kunne fungere, skriver juraprofessor Glenn Harlan Reynolds i New York Post (19.1.)

For det første skal valgene betragtes som ærlige.

For det andet skal kandidaterne og deres tilhængere bøje sig for valgresultaterne.

Og for det tredje skal valgenes vindere ikke opføre sig på en måde, der efterlader taberne i en situation, hvor det bliver et spørgsmål om liv og død eller fængsel.

USA’s demokratiske parti agter ikke at leve op til en eneste af disse betingelser, men har i stedet besluttet at underminere alle tre.

Demokraterne har i årevis prøvet at sabotere alle bestræbelser på at sikre, at kun valgberettigede kan stemme, og at stemmerne bliver rigtigt optalt.

Og når det gælder respekten for valgresultaterne, har demokraterne karakteriseret Donald Trumps valgsejre i 2016 og 2024 som illegitime. Det skal retfærdigvis nævnes, at Trump gjorde det samme i 2020, men dog accepterede, at Joe Biden blev præsident. Demokraterne har derimod aldrig betragtet Trump som lovligt valgt.

Under Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021 grundlagde demokraterne en ”modstandsbevægelse” med det formål at få ham fjernet fra præsidentposten – bl.a. begrundet med den frit opdigtede påstand, at hans valgsejr skyldtes russisk indblanding.

Efter at Trump atter kunne rykke ind i Det Hvide Hus i januar 2025 har demokraterne forstærket deres ”modstandskamp” ved at påstå, at Trump regerer som en konge. Ledende demokratiske politikere som bl.a. Minnesotas guvernør Tim Walz og Minneapolis’s borgmester Jacob Frey opfordrer tilmed opfanatiserede venstreaktivister til voldelig modstand mod den ordensmagt, hvis opgave er at håndhæve immigrationslovgivningen. De føderale politistyrker bliver rutinemæssigt kaldt Gestapo, og borgmester Frey har forbudt byens eget politi at yde hjælp til føderale agenter.

Hertil kommer, for det tredje, at fremtrædende demokratiske politikere i stigende grad er begyndt at true Trumps tilhængere med straffeforanstaltninger, den dag de atter måtte sidde på kongresflertallet. Meningen er naturligvis at skræmme folk fra at have noget med Trump at gøre. Truslerne er ikke blot rettet mod præsidenten og hans regering, men også mod lavere rangerende embedsmænd og medarbejdere. F.eks. truede den demokratiske minoritetsleder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries i september sidste år med at indlede en juridisk klapjagt på medarbejdere i Justitsministeriet, og understregede i den forbindelse, at forældelsesfristen for de påståede forbrydelser er fem år og altså rækker ud over Trumps præsidentperiode.

I sidste uge fulgte Jeffries op trusler mod menige medlemmer af ICE – det politikorps, der står for at pågribe bl.a. kriminelle indvandrere.

Republikanerne gør med andre ord klogt i at forberede sig på demokratiske hævnaktioner ved først givne lejlighed, skriver professor Reynolds, og må forventes at tage skridt til forhindre en så grum skæbne. Det er de nærmest tvunget til.

Demokraternes optræden truer med at destabilisere den amerikanske føderation i form af en opdeling mellem demokratisk og republikansk styrede stater.

Sidste gang, noget lignende skete, var i 1860, da de demokratiske slaveri-tilhængere løsrev sig fra de slavefri nordstater. Resultatet blev en langvarig og særdeles blodig borgerkrig.

Men det er måske, hvad nutidens demokrater foretrækker frem for at acceptere, at de tabte valget i november 2024.