

Efter at juletræet midt på pladsen i Trezzano sul Naviglio, blev sprængt i luften af migranter, der skræmte familiers liv, har borgmesteren advaret om, at de vil blive retsforfulgt og arresteret. – Vores by skal respekteres, siger Giuseppe Luigi Morandi.
I Trezzano sul Naviglio uden for Milano, blev det kommunale juletræ på Piazza San Lorenzo ødelagt nytårsaften, efter at det var blevet sat i brand og fuldstændig udbrændt.
Ifølge lokale medier, fandt hændelsen sted sent om natten den 1. januar, da vandaler satte ild til juletræet, der stod på pladsen. Billeder og videooptagelser, der har cirkuleret på sociale medier, viser flammer, der hurtigt fortærer træet, mens folk i området bevæger sig væk.
Borgmester, Giuseppe Luigi Morandi, bekræftede hændelsen i en erklæring og fordømte, hvad han kalder en “fej og meningsløs hærværkshandling”.
I går aftes blev vores juletræ på Piazza San Lorenzo vandaliseret og sat i brand. Jeg fordømmer uden forbehold gerningsmændene bag denne handling. De, der identificeres, vil blive anmeldt og retsforfulgt. Hård linje og nultolerance. Byen er et fælles gode og skal respekteres, udtalte Morandi.
Politiet efterforsker sagen som et tilfælde af groft hærværk. Det vides endnu ikke, hvem der står bag, og de italienske myndigheder har ikke givet nogen oplysninger om gerningsmændenes motiv, identitet eller baggrund. Det er heller ikke klart, om branden skyldtes bevidst brandstiftelse eller brug af fyrværkeri, der kom ud af kontrol.
Kommunen har meddelt, at sikkerhedsforanstaltninger omkring offentlige arrangementer og installationer, vil blive gennemgået, og at sagen vil blive fulgt nøje op i samarbejde med politiet.
Her er videoen, der cirkulerer på sociale medier efter hændelsen: