”James” var i ti år studerende på Yale University, først på jurastudiet siden i klassisk filologi. Han har følgende at berette til journalisten Jacob Savage i en meget grundig artikel i Compact om den uretfærdige forskelsbehandling af hvide, især unge mænd.

James så medstuderende, der havde den ”rette” demografiske profil, springe ansøgningsprocessen over og få ansættelse, før de havde afsluttet deres ph.d. Heriblandt en homoseksuel, asiatisk-amerikaner fortrolig med venstrefløjens kritiske teori.

James søgte selv kun et par jobs, før han opgav. “De fleste prøvede ikke engang.” James beretter også om en ekstremt dygtig studerende, der vidste meget om romersk militærhistorie. ”Jeg tænkte bare: Du er håbløs, ingen kommer til at ansætte dig.”

Emnet var nemlig hvidt, europæisk og mandligt.

Hvide mænd forskelsbehandles ikke kun i USA. I Danmark begynder det allerede i gymnasiet.

Karakterernes bias

Tal fra CEPOS dokumenterer en markant forskel i karaktergivningen. Danske piger samt drenge og piger med anden etnisk baggrund diskrimineres positivt i forhold til danske drenge.

Drenge af dansk oprindelse har den mindste forskel mellem års- og eksamenskarakterer: 0,49 karakterpoint. Piger af dansk oprindelse fik 1,15 karakterpoint højere årskarakterer end deres eksamensresultat. Elever med anden etnisk herkomst fik 0,95 højere års- end eksamenskarakterer mod 0,83 for danske elever.

Danske drenge er altså dobbelte tabere.

De oppustede årskarakterer fordrejer konkurrencen om studiepladser. Undervisningsminister Mattias Tesfayes svar? “Når tilsynet er afsluttet, vil jeg vurdere.”

Altså ingen handling. Ingen erkendelse.

Universiteternes revolution

Jacob Savage har samlet tallene. Og de taler for sig selv, som man siger:

På Harvard faldt hvide mænds andel af ansættelser (tenure-track) i humaniora fra 39 procent (2014) til 21 procent (2023). Yale’s historieinstitut har 16 ansættelser blandt de yngre. Kun én er en hvid mand. Ved UC Berkeley faldt hvide mandlige ansættelser fra 52,7 procent (2015) til 21,5 procent (2023). Ved UC Irvine er tre ud af 64 nyansatte hvide mænd, altså 4,7 procent.

På Brown University skal “alt gennem racens prisme.” Siden 2022 har Brown ansat 45 professorer i humaniora og samfundsvidenskab. Tre var hvide amerikanske mænd. 6,7 procent.

Hollywood og medierne

I film og medier er det ikke bedre.

I 2011 udgjorde hvide mænd 60 procent af TV-skribenterne. I 2024 udgjorde de 11,9 procent. Mediet The Atlantic gik fra 53 procent mandlige ansatte (2013) til 36 procent (2024). Vox Media fra 82 procent til 37 procent.

Disney Writing Program har uddelt 107 stipendier over ti år. Ingen til hvide mænd. Sundance har siden 2018 udvalgt 138 stipendiater. Otte var hvide mænd – 5,8 procent.

Den danske virkelighed

I Danmark fortsætter kampen mod den hvide mand på andre områder.

Fædre taber oftest forældremyndighedssager.

I voldtægtssager betyder en de facto indført omvendt bevisbyrde, at anklagede mænd skal bevise deres uskyld. Navneforbud beskytter i flere sager anklagere, mens anklagede identificeres offentligt selv ved frifindelse.

Kvoteordninger blokerer ofte unge mænds karriereveje.

Mænd begår selvmord tre gange oftere end kvinder, men indsatser rettes mod kvinders mentale helbred.

Kvindeorganisationer, de såkaldte ngo’ere, modtager årligt mange hundrede millioner i statsstøtte. Der er stort set ikke nogen mandlige organisationer, der modtager støtte.

Den store tavshed

Jacob Savages artikel er med mænd, der optræder under pseudonym. Frygten for at ende som en offentlig taber er mærkbar. De danske gymnasiedrenge kan ikke protestere. De amerikanske akademikere tør ikke sætte navn på. Den omfattende og systemiske diskrimination dokumenteres åbenlyst, men benægtes af magthavere.

Meritokratiet er blevet ofret på ideologiens alter.

En hel generation af hvide mænd – fra grundskole til universitetet – fik at vide, at verden ikke ville dem. Og præcis sådan gik det. Kampen mod den hvide mand hører til de seneste ti års værste excesser. 2026 må blive et vendepunkt.

Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter