

Rusland er blevet tilbudt en aftale, hvor det får en flådebase i Sudan til gengæld for våben og militært udstyr. Dette kunne give Kreml en skræmmende omfattende kontrol over den vigtige Suezkanal.
I februar erklærede Sudans udenrigsminister Ali Youssef, at landet ville give Rusland tilladelse til at opføre en flådebase, uden at specificere aftalens vilkår. En havn ved Rødehavet kunne give Kreml en afgørende fordel i disse strategiske farvande, skriver Wall Street Journal.
Russiske styrker opererer allerede i Afrika gennem det nyoprettede Africa Corps, som overtog Wagner-gruppens operationer, efter at denne blev opløst, med fokus på Vestafrika (Mali, Niger, Burkina Faso) og andre nationer såsom Sudan, hvor det støtter regimer til gengæld for ressourcer og indflydelse.
Hvis aftalen gennemføres, vil det være en strategisk fordel for Rusland, som har kæmpet for at styrke sin position på kontinentet. For USA ville en sådan udvikling være uønsket. USA har længe søgt at forhindre Rusland og Kina i at kontrollere afrikanske havne, hvor de kunne true vigtige søveje.
Ifølge et 25-årigt forslag, som Sudans militærregering forelagde de russiske myndigheder i oktober, ville russerne have ret til at stationere op til 300 soldater og lægge op til fire krigsskibe – herunder atomdrevne – til kaj i Port Sudan eller en anden, endnu unavngiven facilitet ved Rødehavet. Kreml ville også få fortrinsret til lukrative minedriftstilladelser i Sudan, Afrikas tredjestørste guldproducent.
Et af de største problemer set fra Vestens synspunkt er, at denne position ville give russerne næsten fuldstændig kontrol over Suezkanalen. Kina har allerede en base i Djibouti, lidt længere mod syd.

Til gengæld ønsker den sudanesiske regering avancerede russiske luftforsvarssystemer og andre typer våben til gunstige priser, samtidig med at den fortsætter sin borgerkrig mod oprørerne.
Efter Bashar al-Assads fald i Syrien mistede Rusland sin base i Middelhavet og sin evne til at udøve maritim magt i regionen.
Udsigten til en havn i Sudan i bytte for militær hjælp kunne derfor give Rusland en strategisk fordel i Det Røde Hav. Dette skridt kunne også bidrage til Kremls forsøg på at øge sin indflydelse i Afrika, noget som Kina allerede er godt i gang med.