Der udspinder sig en diskussion om den ekstreme venstrefløjs forhold til fascismen – et samlebegreb, som bl.a. dækker den tyske nazisme og den italienske fascisme.
En gør med rette opmærksom på, at fascismen – i modsætning til den dominerende opfattelse – er et venstrefløjsfænomen. Adolf Hitler kaldte sig socialist.
Men det skal ikke forlede nogen til at skære fascismen og venstrefløjen over én kam, bemærker en anden.
Selvfølgelig er der forskelle. Det er imidlertid lighederne, der springer i øjnene.
Begge bevægelser sætter sig igennem med vold og terror.
De vinder magt ved at sætte segmenter af befolkningen op mod hinanden. For venstrefløjen og de realeksisterende kommunistiske stater er det ”udbytterne” mod ”proletariatet” og folk, der lider under en ”falsk bevidsthed” mod Partiet, som ligger inde med den højeste visdom og indsigt i de historiske processer – og derfor har ret til at herske. For fascisterne er det ofte racetænkningen, der står i forgrunden. Hvide mod sorte, ”ariere” mod jøder. For tiden er hadet til hvide mennesker populært – og proklameres af venstrefløjens politikere, medier og ”eksperter”, der har kastet deres kærlighed på et folk, der går under navnet ”palæstinenserne”
De røde og fascisterne er endvidere etatister – tilhængere af en stærk stat. Marxisterne hævder ganske vist, at staten vil dø bort, når de får magten, men det er ikke sket et eneste sted, hvor de har taget styringen. Tværtimod har staten uvægerligt taget kontrollen med ikke bare økonomien, men også det civile samfund og privatsfæren. De kinesiske herskere er lige så forhippede på at kontrollere borgerne, som tilfældet var med de historiske nazister og fascister.
Ligesom fascisterne hader de venstreekstreme – og ikke så ekstreme – enhver religion (bortset fra islam, der ikke er en religion), fordi den afleder de troendes loyalitet fra staten og Partiet.
Begge ideologier har i praksis vist sig som imperialistiske. Hitler ville erobre Rusland og senere resten af verden. Stalin ville bemægtige sig Tyskland og resten af Europa som springbræt
til verdensherredømmet. Mussolini drømte og et italiensk imperium i Middelhavet og Afrika. Det kommunistiske Kina har lagt en strategi for at knuse og undertvinge Vesten.
Det skal tilføjes, at det yderste venstre og nyfascisterne en antisemitter og vil afskaffe demokratiet, kapitalismen og og ytringsfriheden.