

Fredag præsenterede den svenske rigspolitiinspektør Petra Lundh og justitsminister Gunnar Strömmer nye, dystre tal. På trods af massive politiske bestræbelser er antallet af personer med tilknytning til kriminelle netværk nu oppe på 67.500.
Det er en stigning på 5.500 personer på et år.
Mens politikerne vrider og vender på tallene for at bortforklare fiaskoen, undlader både de og de svenske medier at tage fat på det åbenlyse problem: den massive overrepræsentation af personer med indvandrerbaggrund fra muslimske lande i disse netværk.
“Ingen stigning”
I et bemærkelsesværdigt retorisk manøvre forsøgte nationalpolitikommissær Petra Lundh at overbevise pressen om, at en stigning på 5.500 personer ikke rigtig var en stigning. Hun påpegede, at tallene lige så godt kunne skyldes, at politiet havde bedre redskaber til kortlægning. Samtidig måtte hun indrømme, at der “intet tyder på, at der er færre bandekriminelle”.
Tallene er et hårdt slag for den konservative regering, der vandt valget i 2023 på løfter om at knuse banderne. Tre år senere har de indført en række foranstaltninger, der var utænkelige i Sverige for blot få år siden, herunder hemmelig overvågning af børn, fordobling af straffe og planer om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år for de mest alvorlige forbrydelser.
Ikke desto mindre vokser problemet.
Elefanten i rummet
Hvad hverken justitsministeren eller de store svenske medier nævner i deres analyser, er den demografiske virkelighed. Officielle rapporter fra det svenske politi og Rådet for Kriminalitetsforebyggelse (BRÅ) har gentagne gange vist, at bandekriminalitet er fuldstændig domineret af indvandrere og deres efterkommere. En tidligere politirapport har vist, at i Stockholms bandemiljøer har over 90 procent af de kriminelle mindst én forælder, der er født i udlandet, primært fra Mellemøsten og Afrika.
Mens politikerne i Stockholm taler om “eksklusion” og sociale foranstaltninger, fortsætter de med at ignorere den kulturelle og ideologiske komponent. Årtier med naiv indvandringspolitik, hvor man har nægtet at stille krav og tilladt fremkomsten af parallelsamfund, har skabt en generation, der ikke har respekt for svensk lovgivning.
Selvom kendte bandeledere som Ismail “Jordgubben” Abdo og Rawa “Den kurdiske ræv” Majid nu er blevet anholdt, viser de nye tal, at rekrutteringen fortsætter uformindsket.
Problemet er ikke længere kun enkeltpersoner, det er systemisk, og det er allerede begyndt at slå rod i Norge.