

I alt skønnes den »grønne« dille at have skabt omkring 68.000 nye job i Canada, en dråbe i havet i et land med 40 millioner indbyggere.
To nye undersøgelser fra Fraser Institute viser, at de canadiske regeringer har investeret mindst 158 milliarder canadiske dollars (CAD) i såkaldte »lavemissionsinitiativer« siden 2014. Disse milliarder har skabt 68.000 job i den “rene økonomi”.
De to rapporter, The Fiscal Cost of Canada’s Low-Carbon Economy og Sizing Canada’s Clean Economy, viser, hvad regeringerne i Ottawa og de fire største provinser (Ontario, Quebec, Alberta og British Columbia) har spildt på tilskud, skattefradrag og incitamenter til »grøn omstilling,« ifølge Rebel News.
I løbet af de sidste ti år har den canadiske regering smidt 143,5 milliarder CAD i det grønne afløb. Justeret for inflation er det 158 milliarder CAD, hvilket svarer til næsten 1.140 milliarder norske kroner.
Det er ganske vist langt mindre end de beløb, den norske regering har spildt på samme område med ni gange så få indbyggere, men stadig betydelige beløb, som ikke har ført til nogen særlige resultater.
Men som undersøgelsen påpeger, er selv disse svimlende beløb konservative skøn, der ikke omfatter de indirekte omkostninger ved »ren omstilling.«
På trods af enorme offentlige udgifter udgør Canadas »rene økonomi« stadig kun 3 til 3,6 procent af nationalproduktet og oplever ikke nogen nævneværdig vækst.
I 2023 producerede alle miljø- og rene teknologibrancher tilsammen 144,6 milliarder dollars, hvoraf de fleste kom fra traditionelle sektorer som affaldshåndtering, byggeri og vandkraft, snarere end fra nye, glamourøse start-ups inden for vedvarende energi.
Som følge heraf er den grønne arbejdsstyrke vokset til omkring 68.000 job.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at de massive tilskud til den grønne dille ikke har ført til nogen væsentlig økonomisk forandring.
»Sektoren for ren teknologi er ikke ved at erstatte de industrier, der faktisk understøtter Canadas velstand,« advarer rapporten og opfordrer regeringerne til at reducere skattefinansierede initiativer og i stedet fokusere på produktivitet og konkurrenceevne.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at massive subsidier til den grønne dille ikke har ført til nogen betydelig økonomisk transformation.
År med »klimahandlingsplaner«, »køreplaner« og »netto nul«-retorik har ikke øget den grønne industris andel af BNP fladt. Ifølge forfatterne af undersøgelserne er dette et bevis på, at politikerne har købt overskrifter, ikke resultater, hvilket vi nordmænd nemt kan genkende.
Efter et årti med grønne udgiftseksplosioner står skatteyderne tilbage med en regning på 158 milliarder CAD og et ringe målbart afkast. Den dydige posering foran klimaguderne får ikke økonomien til at vokse, det er kun bureaukratiet og de offentlige tilskud, der oplever vækst.
Canadas politikere viser få eller ingen tegn på vilje til at reducere deres hovedløse klimainvesteringer uden målbar effekt, noget vi genkender fra mange andre vestlige lande.
Man bliver ved med at stille sig selv spørgsmålet: Hvor længe vil dette vanvittige cirkus fortsætte? Det er svært at svare på, men man sidder tilbage med en stærk fornemmelse af, at Norge vil være blandt de allersidste lande, der forlader cirkusmanøvren.