Lige siden migrantstrømmen begyndte at resultere i krav om øget, national grænsekontrol rundt om i Europa, har EU-toppe, finans- og forretningsfolk gentaget næsten på autopilot, at dette ville være ensbetydende med en økonomisk katastrofe.

Ville det virkelig?

Nej, siger eksperter på Ifo-institutet for økonomisk forskning i München.

Dybest set har nok de fleste almindelige mennesker været meget skeptisk til dette, men meget få har den videnskabelige ballast til at afsløre og tilbagevise EU-propagandaen.

Ifølge beregninger Ifo har gjort, ville grænsekontroller i Schengenområdet være langt mindre kostbar for Tyskland, end ukontrolleret indvandring, skriver Die Welt.

Hvor store beløb er det egentlig taler om?

Genindførelse af kontrol ved alle grænser ville rigtignokbremse og reducere handelen – det finansielle resultat for Tyskland kunne falde med så meget som 15 milliarder euro på et år, annoncerede økonomi forskere i München på mandag.

Nøgletallene der præsenteres i undersøgelsen, er virkelig ikke afskrækkende:

Længere ventetider ville reducere de årlige økonomiske resultater i 27 EU-lande med 0,06-0,11%, forklarede forskerne. “Der er mellem 9,0 og 15,4 milliarder euro, eller mellem 17,83 og 30,39 euro per person”, sagde Ifos-ekspert på udenrigsøkonomi, Gabriel Felbermayr. Erfaringer fra amerikanske grænser op mod Canada og Mexico viser, at lastbiler der i gennemsnit skal vente i 20 minutter.

En promille af indkomsten er en forholdsvis lav præmie at betale, for at undgå at blive fortrængt af folk fra andre kontinenter – til en højere pris:

Studiens med-forfatter, Jasmin Gröschl, udtalte: “I forhold til prisen for flygtningekrisen, der alene i Tyskland er blevet anslået til 21 milliarder euro i 2016, er omkostningerne ved en genindførelse af grænsekontrollen i Schengen-zonen lille.”

Med et noget mere realistisk scenarie end fuld grænsekontrol overalt, fremstår udgifter til de mest fornødne grænsekontrol som peanuts:

Det er dog mest sandsynligt, at det kun kommer kontrol langs flygtningernes færdselsårer gennem Balkan, eller mellem Italien og Østrig/Tyskland. Det ville sænke de årlige økonomiske resultater i Tyskland med så meget som fem milliarder euro.

Indvandringspositive fremhæver gerne de mange synergieffekter af indvandring som skyldes den økonomiske aktivitet forbundet med alle de nye mennesker.

Men man kunne ikke lige så nemt argumentere for det samme, om de økonomiske aktiviteter, der ville være nødvendige for at beskytte landet og bevare sin suverænitet? Ville det ikke være lige så rart at betale skat for at finansiere grænsevagter og -hegner, som at financiere livsophold for folk, der har valgt land på verdens øverste hylde?

Alt dette forekommer at være ganske så indlysende for de fleste mennesker. I det lange løb er det bedre at sikre sine egne borgeres interesser. Med den nye studie fra Ifo-instituttet kan politikerne herefter, med større tyngde, understrege de økonomiske fordele ved ikke at afskaffe deres egne lande. At stoppe masseindvandring på dette grundlag, bør være så nemt som at sendte bolden i et åbent mål. Men politik og fornuft blandet desværre kun sjældent sammen.