Et mistillidsvotum mod den magtfulde formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, på grund af hendes hemmelige sms’er med Pfizers CEO Albert Bourla om mRNA-baserede coronavacciner fik ikke flertal. Det rapporterer Politico.

Et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer støttede kommissionsformanden. Hvis hun havde tabt afstemningen, ville von der Leyen og resten af EU-Kommissionen have været nødt til at træde tilbage.

360 MEP’er stemte imod forslaget, 175 stemte for, og 18 undlod at stemme. Ud af 720 MEP’er mødte 553 op for at stemme. Forslaget ville have krævet 357 stemmer for at blive vedtaget.

Det var ikke forventet på forhånd, at mistillidsvotummet ville få flertal.

Ikke desto mindre er hendes problemer langt fra overstået. Afstemningen – det første mistillidsvotum siden 2014 – afslører en voksende politisk modstand mod Ursula von der Leyen og hendes lederskab.

Politiske grupper fra hele spektret brugte proceduren til at lufte deres klager over Kommissionen, hvad enten det drejede sig om gennemsigtighed og overdreven centralisering af magt, tilbageskridt i det grønne skifte eller beskyldninger om brud på EU’s institutionelle procedurer.

Det har også rystet koalitionen af partier, der støtter von der Leyens anden periode som EU-chef.

Gheorghe Piperea, en rumænsk parlamentariker fra det højreorienterede parti Europæiske Konservative og Reformister (ECR), som fremsatte forslaget mod von der Leyen, sagde til Politico, at han forventede, at forslaget ville falde, men at øvelsen var sund for EU.

Han tilføjede, at han forventer, at forslaget vil »åbne Pandoras æske« ved at vise, at »det er muligt« at udfordre kommissionsformanden. Von der Leyen bør forberede sig på »flere« mistillidsvotum, sagde Piperea.