Trump-administrationen omsætter nu ord til handling: Repræsentanter for lande, der censurerer meninger, der falder ind under amerikansk ytringsfrihed, kan blive nægtet adgang til USA. Dette kan bringe repræsentanter for vesteuropæiske allierede i fare for ikke at blive lukket ind. EU har travlt med at indføre censur og meningskontrol. Forstår de, at de er på kollisionskurs med USA?

Den 28. maj 2025 chokerede Rubio mange af vores allierede ved at introducere en ny visum restriktions politik, der udelukker udenlandske statsborgere, der anses for at være “ansvarlige for censur af beskyttet tale” i USA.

Den nye politik, følger en betydningsfuld tale af vicepræsident J.D. Vance i München, hvor han udfordrede vores europæiske allierede til, at stoppe deres systematiske angreb på ytringsfriheden. Vance erklærede: “Hvis I regerer i frygt for jeres egne vælgere, er der intet, som Amerika kan gøre for jer. Og for den sags skyld er der intet, I kan gøre for det amerikanske folk, der valgte mig og præsident Trump.”

Dengang kaldte jeg talen “Churchillian“, fordi den trak en klar linje for den frie verden. Rubios handling er ikke mindre imponerende, og endnu mere effektfuld.

Forsvaret for ytringsfriheden indhenter konservative i Europa. Det kunne være et magtfuldt våben i Trumps hænder.

EU går nu efter amerikanske virksomheder, der opretholder ytringsfriheden. Hvis dette fortsætter, foreslår professor Jonathan Turley, at Kongressen vedtager love, der straffer EU.

Han var for nylig i Berlin til en World Forum-konference, hvor han blev chokeret:

Den “nye verdensorden” er baseret på en aggressiv platform mod ytringsfrihed, der er blevet håndhævet i årevis af Den Europæiske Union. Kernen i denne indsats er Digital Services Act, en drakonisk lov, der tillader udbredt censur og strafferetlig forfølgning af ytringer. Vigtigst af alt, den er blevet brugt af EU til, at true amerikanske virksomheder for ikke at censurere amerikanere og andre på sociale medier.

Efter World Forum vendte jeg hjem for at advare om, at dette nu er en eksistentiel krig om en rettighed, der definerer os som et folk – den “uundværlige rettighed”, som dommer Louis Brandeis identificerede som essentiel for alle andre rettigheder i forfatningen.

Europæiske myndigheder har længe devalueret ytringsfriheden og er nu klar til at lovgive om, at censur og kontrol skal have forrang frem for ytringsfrihed. JD Vance og Rubio signalerer, at USA under Trump, ikke vil acceptere dette.

EU kæmper mod Putin i demokratiets navn. Er de også villige til at tage kampen op med USA?

Turley bemærker, at et skuffende antal kongresmedlemmer er ligeglade.

Samtidig er den amerikanske kulturkrig flyttet til Europa: Hillary Clinton var i Berlin og opfordrede europæerne til ikke at give efter.

Det mest foruroligende ved Berlin var, hvordan amerikanerne har opfordret europæere til at gå efter deres egne borgere. Til stede var Hillary Clinton, som efter at Elon Musk købte Twitter med et løfte om at afvikle dets massive censursystem, opfordrede EU til at bruge Digital Services Act til at tvinge ham til at genoptage censuren. Andre amerikanere har stillet sig op uden for EU for at opfordre dem til at modsætte sig USA. Nina Jankowicz, tidligere leder af præsident Joe Bidens berygtede Disinformation Governance Board, vendte for nylig tilbage til EU for at mobilisere andre nationer til at modsætte sig det, hun beskrev som “USA’s autokrati”. Hun advarede om, at Digital Services Act var under angreb, og at EU måtte kæmpe og besejre USA: “Giv ikke efter. Stå fast.”

Turley siger, at USA ikke bør straffe fortalere for censur. De er en del af den igangværende debat, som ytringsfrihed adresserer. Men repræsentanter for stater og EU-administrationen, der aktivt presser amerikanske virksomheder til at censurere, er dem, der bør gøres opmærksomme på, at USA mener det alvorligt.

Tidligere EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, Thierry Breton, truede endda Musk for at interviewe Trump før vores sidste præsidentvalg. Han fortalte Musk, at han blev “overvåget”, da han afholdt interviews med den nuværende præsident Trump.

EU fordobler sin indsats, herunder truer Musk med strafferetlig forfølgelse og massive bøder for konfiskation, hvis han ikke genoptager censureringen af ​​X-brugere. Straffene forventes at overstige 1 milliard dollars.

Andre lande følger trop. Den brasilianske højesteretsdommer Alexandre de Moraes, lukkede X ned på landsdækkende plan på grund af Musks afvisning af at fjerne politiske opslag. Disse lande kan fjernstyre ytringsfriheden i USA, og tvinge virksomheder som X til, at opfylde den laveste fællesnævner, der er fastsat af EU og grupper, der modsætter sig ytringsfrihed.

Selv sådanne foranstaltninger, der har til formål at beskytte ytringsfriheden, rejser bekymring om ytringsfriheden. Denne politik bør begrænses til embedsmænd, især EU-embedsmænd, der aktivt søger at eksportere europæiske censur systemer til verden. Den bør ikke udvides til akademikere eller enkeltpersoner, der er en del af den voksende anti-ytrings frihedsbevægelse. Ytringsfriheden i sig selv kan modarbejde disse stemmer. Det er de samme stemmer, vi har hørt gennem historien, ofte med de samme vendinger og påstande om at bringe andre til tavshed.

Rubio viste imidlertid Europa, at USA ikke blot vil stå og se på, mens europæiske myndigheder bestemmer, hvad amerikanere kan sige, læse eller se. Når EU truer virksomheder som X med milliarder af dollars i bøder, er det tid til, at USA behandler dette som et angreb på borgerne fra udlandet.

Franklin Delano Roosevelt, udtrykte det enkelt under Anden Verdenskrig: “Ingen kan tæmme en tiger til at blive en killing ved at kæle med den.”

Hvad man kan frygte, er, at censur er en funktion af den dybe stat, der også gør sig gældende i Europa. De, der begynder at censurere, har en trist tendens til at stramme grebet. Når man først begynder med censur, er det noget, man skal fortsætte med.

Befolkningen er allerede preget.

Ifølge en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, svarer en stor del af danskerne, at de allerede i dag udøver selvcensur under deltagelse i den offentlige debat, fordi de frygter at blive overvåget og registreret af myndighederne.

Engang blev europæere nægtet adgang til USA, hvis de var, eller havde været, kommunister. Nu kan europæere nægtes adgang til imperiet, fordi de støtter censur.

Kjøp Hans Rustads bok om Trump her! Eboken kan du kjøpe her.