Den norske statskanal NRK og Medietilsynet er ifølge loven forpligtet til at forvalte folks forståelse af, hvad de læser, ser og hører i medierne. »Kritisk medieforståelse« bliver nu indskrevet i radio- og fjernsynsloven.

Den nye paragraf 2-21 i radio- og fjernsynsloven, som er baseret på EU’s AMT-direktiv (direktivet omaudiovisuelle medietjenester), vil give det norske folk en bedre medieuddannelse.

Ændringerne udvider anvendelsesområdet for radio- og fjernsynsloven til også at omfatte videodelingstjenester som YouTube. De blev annonceret før weekenden og træder i kraft den 1. maj.

Tjenester, der giver brugerne mulighed for at uploade deres eget materiale, skal fjerne »skadeligt og ulovligt indhold«. Ifølge EU-direktivet omfatter dette alt, hvad der kan indeholde racisme og fremmedhad.

Men dybt inde i lovteksten gemmer der sig noget helt andet:

Et krav om at styre offentlighedens forståelse af medieindhold i den rigtige retning.

I slutningen af en lang række punkter, der er rettet mod videodelingstjenester, forpligter direktivet EU’s vasalstater til at fremme kritisk mediekendskab blandt deres borgere.

Det ser ud til, at EU har gemt denne detalje i en lov, der strengt taget ikke handler om det samme emne.

Kulturministeriet skriver, at eksempler på foranstaltninger kan være »uddannelsesprogrammer, fakta- og vidensbaseret rådgivning og informationskampagner, undersøgelser for at kortlægge status for kritisk mediekendskab i befolkningen samt foredrag og seminarer osv.«

Ændringerne blev enstemmigt vedtaget i det norske Storting med 100 stemmer fra alle partier. Kun omkring 20 repræsentanter var til stede i salen, da AMT-direktivet blev nævnt af kulturminister Lubna Jaffery.

Debatten ugen før fandt sted med endnu færre mennesker til stede, og uden at mediekompetenceprogrammet blev nævnt overhovedet.

Fokus på børn

I forarbejderne står der, at særligt »sårbare grupper« skal uddannes, så de ikke farer vild i »misinformation«.

Børn og unge er i fokus. Det norske medietilsyn gennemfører regelmæssigt undersøgelser om børn og medier, som ifølge ministeriet »giver vigtig indsigt og danner grundlag for foranstaltninger, råd og værktøjer rettet mod børn og unge, forældre og dem, der arbejder med børn og unge«.

Der henvises også til det norske medietilsyns seneste undersøgelse af nordmændenes »mediekompetence«:

»Misinformation, desinformation, påvirkning og propaganda er nogle af de største udfordringer i vores digitale tidsalder.

[…] Omfanget af upålidelig information og måden, hvorpå den både produceres og distribueres, har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling. […] Spørgsmålet om mis- og desinformation er særligt relevant i 2024, da et stort antal mennesker over hele verden går til stemmeurnerne i løbet af året.

»Digital modstandsdygtighed«

Ministeriet for Kultur og Ligestillings budgetforslag for 2024 nævnes i særdeleshed. Det øremærkede penge til arbejdet med at give den ønskede mediefortælling fodfæste i befolkningen.

Teksten tager udgangspunkt i »globale udfordringer som klimaforandringer, krig og voksende opbakning til antidemokratiske bevægelser«, og at »misinformation« er et stort problem.

For at modvirke dette skal demokratiet naturligvis styrkes:

Blandt andet vil »regeringen støtte mediernes demokratiske funktion« og sikre, at »borgerne har […] digital modstandskraft«.

Skal rapportere til EU

Den norske regering er nu forpligtet til at rapportere til EU-Kommissionen om, hvad der er blevet gjort for at forbedre »mediekendskab« i overensstemmelse med AMT-direktivet.

Regeringen skal også udvikle »regler og værktøjer«, der fremmer forståelsen af EU-godkendte fortællinger, og udveksle erfaringer med andre lande.

Den vigtigste paragraf er artikel 33a:

1. Medlemsstaterne skal fremme og træffe foranstaltninger til at forbedre mediekendskabet.
2. Senest […] hvert tredje år aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1.
3. […]

Lovteksten viser, at EU ønsker at »udstyre borgerne« med færdigheder i kritisk tænkning.

De kompetencer, der angiveligt skal styrkes, beskrives på denne måde:

[…] færdigheder, viden og forståelse, der sætter borgerne i stand til at bruge medierne effektivt og sikkert. For at borgerne kan få adgang til information og være i stand til at bruge, kritisk evaluere og skabe medieindhold på en ansvarlig og sikker måde, skal de have avancerede mediekendskabsfærdigheder.

Mediekendskab bør ikke være begrænset til at lære om værktøjer og teknologi, men bør sigte mod at udstyre borgerne med de kritiske færdigheder, der kræves for at udøve dømmekraft, analysere komplekse realiteter og skelne mellem meninger og fakta. Det er derfor nødvendigt, at både medietjenesteudbydere og udbydere af videodelingsplatforme i samarbejde med alle relevante interessenter fremmer udviklingen af mediekendskab i alle dele af samfundet, for borgere i alle aldre og for alle medier, og at udviklingen i denne henseende overvåges nøje.

AMT-direktivet er et såkaldt minimumsdirektiv. Det betyder, at EU-kommissionen ikke har noget imod, at dens medlemmer indfører flere og strengere krav, end loven kræver.

Tilføjelser og ændringer til radio- og fjernsynsloven

• § 2-20. Universelt design (tilgængelighed) af vigtig information til offentligheden.
• § 2-21. Kritisk mediekompetence, statslig registrering af audiovisuelle medietjenester, rapportering til EU og ESA.
• § 2-22. Pligt til at investere i norsksprogede audiovisuelle værker.
• § 2-23. Krav til direkte investeringer og norske audiovisuelle værker.

For at overholde AMT-direktivet har Stortinget også foretaget ændringer i tobaksloven, film- og videogramloven, alkoholloven, lægemiddelloven og loven om beskyttelse af mindreårige mod skadelige billedprogrammer mv.

Alle ændringer træder i kraft den 1. maj 2025.

I Norge vil direktivet blive overvåget af det norske medietilsyn, som igen overvåger NRK’s overholdelse af EU-lovgivningen. Sidste år fik TV 2 licens til at drive halvstatslig radio og tv i en ny femårig periode og er derfor også berørt af loven.

YouTube, TikTok, Facebook og andre tjenester, der tillader brugergenereret videoindhold, skal nu registreres hos det norske medietilsyn, hvis de ønsker at operere lovligt på det norske marked.

Det norske medietilsyn vurderer, at der er brug for 3 millioner norske kroner ekstra fra statsbudgettet hvert år til dette formål. Pengene skal gå til tre nye medarbejdere og konsulenter, som kan følge op på AMT-direktivet på fuld tid. Dertil kommer opstartsomkostninger på 1,95 millioner norske kroner.

Myndigheden skal rapportere til EU-Kommissionen og EFTA’s overvågningsorgan (ESA) om, hvordan det går med den norske »medieforståelse«.

– Opfylder kravene

Ministeriet mener, at Norge opfylder EU-kravene og påpeger, at det norske medietilsyn allerede arbejder hårdt på »kritisk mediekendskab« som en prioriteret aktivitet.

Sammen med pensum i grundskolen og gymnasiet skal det sikre, at børn og unge får en korrekt forståelse af alt, hvad de ser, hører og læser på nettet.

[…] der er etableret et nationalt netværk for kritisk mediekendskab, […] der er udviklet læringsprogrammer for seniorer, og arbejdet med at planlægge og finansiere et fælles nordisk indeks for kritisk mediekendskab er påbegyndt.

Det norske medietilsyns beskrivelse af kritisk mediekompetence indebærer blandt andet, at »ekstreme påstande« skal udfordres, hvilket resulterer i en styrkelse af demokratiet:

»Kritisk mediekompetence er den viden og de færdigheder, som folk har brug for til at træffe informerede valg om det medieindhold, de bruger, skaber eller deler. At forstå, hvordan forskellige typer medier og indholdsproducenter arbejder, gør det lettere at forholde sig kritisk til indhold, skelne mellem sandhed og løgn, udfordre ekstreme påstande og kende forskel på kommercielt og redaktionelt indhold – for blot at nævne nogle få.

Det kan igen være med til at styrke borgernes deltagelse i den offentlige dialog og den digitale modstandskraft, som er afgørende for et velfungerende demokrati.

Opbakning fra journalister og redaktører

Høringsrunden udløste enstemmig begejstring over udsigten til mere statslig kontrol med medierne:

• Det norske journalistforbund (NJ) skrev, at tiltag for at opnå kritisk mediekompetence er meget vigtige, og at det er nødvendigt at gentænke, hvordan medierne skal nå ud til yngre brugere og »sikre, at denne gruppe faktisk bruger medierne«. NJ udtrykte ønske om en statslig støtteordning for at give unge fri adgang til redaktørstyrede medier.
• Norsk Presseforbund var enig med NJ.
• Norsk Redaktørforening havde ingen indvendinger og opfordrede myndighederne til »aktivt at følge op« for at øge den kritiske medieforståelse i befolkningen.
• NRK var enig med ministeriet i, at direktivets krav må anses for at være opfyldt i Norge, men understregede, at udvikling og træning af kritisk medieforståelse er en meget vigtig og vedvarende opgave.
• Norske Kvinners Sanitetsforening indsendte også et høringssvar. De understregede, at der stadig er behov for yderligere tiltag fra myndighedernes side for at »udvikle« korrekt mediekompetence blandt folk.

Opdatering 10. april: I en tidligere version fremgik det, at kun omkring tyve repræsentanter deltog i afstemningen om ændringer af radio- og fjernsynsloven. Den korrekte gengivelse er, at der kun var omkring 20 personer til stede i salen, da sagen kort blev nævnt i starten af mødet. Under selve afstemningen stemte 100 repræsentanter enstemmigt for ændringsforslaget. Opdateringen præciserer disse omstændigheder.